Foto af facaden på Nørrebrogade 118 / Fyensgade 1

Byfornyelse

Ejeren og minimum halvdelen af lejerne i en ejendom kan søge om at gennemføre bygningsfornyelse for deres ejendom.

Desuden udpeger Borgerrepræsentationen hvert år indsatsområder for bygningsfornyelse. Områdets ejere, beboere og erhvervsdrivende informeres af et byfornyelsesselskab. Selskabet oplyser om ejendommene i byfornyelsesområdet og informerer generelt om huslejeniveau, huslejetilskud, erstatningsboliger m.v.

Ejerne opfordres til at udarbejde et projekt til fornyelsesarbejder inden for de rammer, Borgerrepræsentationen har fastlagt.

Der gives offentlig støtte til byfornyelsesarbejder. Vedligeholdelsesarbejder betales fuldt ud af staten og kommunen. Forbedringsarbejder kan finansieres med lån, hvor der gives tilskud til ydelserne på lånet.

Ejerne eller et flertal af beboerne i en ejendom kan nedlægge veto mod byfornyelsesarbejder. Ved veto kan kommunen kun kræve arbejder gennemført, der vedrører tidssvarende opvarmning, afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold, foranstaltninger af almen betydning eller basisinstallationer.

Under byggeriet kan beboerne tilbydes midlertidig genhusning, og der kan gives tilskud til rimelige flytteudgifter samt lån eller garanti til betaling af beboerindskud. Erhvervsdrivende vil kunne få dækket driftstab og diverse udgifter i forbindelse med flytningen.

 

 
 
Henvendelse Telefon
Center for Bydesign
Tlf: 33 66 33 66
Se flere oplysninger om
Center for Bydesign
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212