Foto af facaden på Nørrebrogade 118 / Fyensgade 1

Skorstensfejning

Skorstensfejervæsenet i København er et selvstændigt erhverv. Københavns Kommune er opdelt i tre skorstensfejerdistrikter med hver deres selvstændige skorstensfejermester. Skorstensfejermestrene er beskikket af Teknik- og miljøborgmesteren. Ejendomsejeren har pligt til at tilmelde og afmelde skorstene, samt til at betale den fastsatte takst for det årlige brandpræventive tilsyn. Skorstensfejermestrene har det tekniske ansvar for arbejdets udførelse.

Københavns Brandvæsen fører tilsyn med Skorstensfejervæsenet, herunder at der arbejdes efter de givne regler i Bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 1994. Københavns Brandvæsen har tillige det administrative ansvar for Skortsensfejervæsenets virke.

Priser og takster
Taksterne for skorstensfejerarbejde fastsættes en gang om året af Teknik- og Miljøudvalget. Taksterne opkræves som hovedregel over ejendomsskattebilletten.

Eksempler på takster (ex. moms) gældende fra 1. januar 2006:

  • For undersøgelse af skorstene og udførelse af det årlige brandpræventive tilsyn betales pr. skorsten kr. 112,60.
  • Ved ekstraordinært tilkald af skorstensfejer betales et startgebyr på kr. 340,00.
  • For fejning af en villaskorsten betales kr. 69,00  for den første etage og kr. 9,15 for hver følgende etage, skorstenen passerer.
  • For fejning af skorsten i etageejendom betales kr. 50,50 for den første etage og kr. 7,25 for hver af de følgende etager, skorstenen passerer.
  • For fejning af røgrør betales for de første to meter kr. 99,35 og for hver følgende meter kr.13,55.
  • For fejning af røgkanaler med en indvendig lysvidde på 47 x 47 cm og derover betales kr.112,00 for den første meter og kr. 56,00 for følgende meter eller del heraf.
  • For fejning af røgkanaler med mindre lysvidde end 47 x 47 cm betales kr. 28,00 for den første meter og kr.14,00  for hver følgende meter eller del heraf.
  • For rensning af ildsteder, hvor soden ved rensningen samles i ildstedet, betales for centralvarmekedler kr. 157,15 og for brændeovne kr. 104,95.
  • For udfræsning af skorstene fastsættes betalingen ved aftale mellem ejer eller bruger og skorstensfejermesteren.
  • For kontrolmålinger af oliefyr betales den af By- og Boligministeriet fastsatte takst.


Indflydelse og klagemuligheder

Eventuelle klager vedrørende skorstensfejning i Københavns Kommune stiles til Københavns Brandvæsen.

 
Sidst redigeret 24/11 - 2011
 

Henvendelse Henvendelse
Københavns
Brandvæsen
H.C. Andersens
Boulevard 23
1553 København V.
TLF: 33 66 29 45
FAX: 33 66 49 35
E-MAIL:info@112.dk
6. skorstens-
fejerdistrikt
Østervold, Østerbro,
Nørrebro, Emdrup,
Ryvang, del af
Brønshøj-Husum

Skorstensfejermester
Jan Sørensen
Engdals Alle 5
2500 Valby
TLF: 36 46 09 60 
FAX: 36 46 09 62
E-MAIL: kbh6@skorstensfejeren.dk
9. skorstensfejer-
distrikt
Sydhavnen, Valby,
Vesterbro, Vanløse,
del af Brønshøj-Husum

Skorstensfejermester
Henrik B. Jensen
Erik Eriksens Gade 6, 4.tv
2300 Kbh. S
TLF: 48 39 40 04
Mobil: 21 63 25 02
FAX: 48 39 40 05
E-MAIL: skorstensfejer@
henrikbjensen.dk  
10. skorstensfejer-
distrikt
Sundbyerne, Chris-
tianshavn, Indre By,
del af Nørrebro,
del af Østervold

Skorstensfejermester
Benny Lassen
Vejlands Alle 45
2300 København S.
TLF: 32 52 66 20
FAX: 32 52 66 21 
E-MAIL: kanalrens@city.dk


 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212