I Københavns Kommune er der en parkeringsordning, som betyder, at du skal betale for at parkere din bil. I betalingsområdet skal du betale hele døgnet fra mandag kl. 08 til og med lørdag kl. 17. Det er gratis fra lørdag kl. 17 til mandag morgen kl. 08. Betalingsområdet er inddelt i tre takstzoner (rød, grøn og blå), som har hver sin pris. Prisen falder, jo længere væk fra centrum du stiller bilen. Læs mere om priser, produkter og p-regler her på siden og se større kort over byen.
Kan man få en P-afgift, hvis det sner?Center for Parkering laver ikke om på reglerne, fordi det sner. Og skriver P-vagten en afgift, så bliver det gjort ud for et sikkert grundlag for at parkeringen er ulovlig. Hvis P-vagten ikke kan se de optegnede parkeringsbokse eller se, om der ligger en billet i ruden på grund af sne, så har vi måske ikke et sikkert nok grundlag til at skrive en afgift. Det samme gælder, hvis skiltningen er tilsneet, så den ikke kan aflæses. Center for Parkering holder hver morgen møde, hvor vejrsituationen tages med i dagens planlægning, og så følger man reglerne, som bilisterne kender dem. Men som udgangspunkt gælder P-reglerne altid - også når det sner.
Ladestandere til elbiler
Der er i efteråret opsat ladestandere til elbiler i København og flere er på vej. I modsætning til benzin- og dieseldrevne biler, kan elbiler parkere gratis på kommunens betalingsparkeringspladser. Læs mere herom og se ladestandernes placering på et kort.
Beboerlicenserne stiger 1. januar 2010Beboerlicensen stiger 1. januar fra 195 kr. årligt til 690 kr. årligt.
Stigningen er politisk vedtaget tilbage i 2005, hvor man forudså, at antallet af biler ville stige. Når antallet af biler stiger, kommer der også flere trængsels- og miljøproblemer i byen.
Når prisen på beboerlicensen bliver reguleret, er det for at bevare den adfærdsregulerende effekt, som betalingsparkering har.
Fornyet parkeringsstrategiKøbenhavns Borgerrepræsentation har vedtaget Fornyet Parkeringsstrategi, der afløser P-strategi 2005. Der skal blandt andet etableres 3.000 nye p-pladser i de indre brokvarterer inden 2014, især ved at etablere skråparkering, og der skal ikke længere nedlægges gadeparkeringspladser for at forbedre byrum og trafikmiljø. Se pjece om Fornyet Parkeringsstrategi.
Byens nye sikkerhedsambassadørerCykeltyveri, hærværk, stjålne biler, ødelagte bænke og gadelamper er nogle af de forhold, som de københavnske p-vagter indberetter. P-vagterne holder nemlig øje med meget mere end parkerede biler - de holder øje med, at hele byen fungerer godt.
Tilbagebetaling af beløb betalt for parkeringKøbenhavns Kommune har ved en beklagelig fejl indført kommunal betalingsparkering på et antal private p-pladser på Vermlandsgade, Gunnar Nu Hansens Plads, Israels Plads, Frankrigsgade og Lærdalsgade. Læs mere om hvordan du kan få tilbagebetaling af beløb betalt for parkering.
Her kan du finde svarene på nogle af de typiske spørgsmål, der bliver stillet vedrørende parkering.