Foto af biler i København

10-meter reglen


København gør det nemmere at parkere
Teknik- og Miljøforvaltningen har malet gule trekanter på kantstene, som en service, der skal hjælpe bilisterne med at parkere de lovpligtige 10 meter fra et vejkryds.

Servicemarkeringen er malet i ca. 4200 vejkryds - som et etårigt forsøg. Hvis du bruger forstør-redskabet på dette kort (og vælger 300 %), kan du se de vejkryds rundt omkring i byen, hvor de gule trekanter er afmærket.

Grunden til at vi maler gule trekanter på kantstenene er, at det kan være svært for bilisterne at vurdere, om de parkerer mindst 10 meter fra et vejkryds. Derfor vil vi gerne hjælpe dem, så de nemt kan se, hvor de må parkere, og hvor de ikke må parkere.

Foto af en gul trekant, der markerer 10 meter reglen. Foto: Gitte Lotinga.

Efter forsøgsperioden skal ordningen evalueres, og hvis det bliver en succes vil Teknik- og Miljøforvaltningen arbejde på at få servicemarkeringen ind i lovgivningen, så servicemarkeringen kan gøres permanent. Alternativt at forsøget forlænges over en årrække.


Det skal understreges, at servicemarkeringen ikke har selvstændigt retligt indhold og den fritager ikke bilisten for at følge færdselsloven og den lokale skiltning.





Hvad siger loven om 10 m reglen

Færdselsloven § 29, stk. 1, nr. 2:

”Standsning eller parkering må ikke ske i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant.” 

Et vejkryds defineres ifølge § 2, nr. 27 som:

Vejkryds, vejforgrening og vejudmunding

Afstanden på 10 m skal forbedre oversigten for trafikanter, som fx vil krydse vejen eller bilister som svinger, så de bedre kan se cyklister og knallerter.

Hvis hjørnet er afrundet, så gælder reglen om "nærmeste kant" fra det sted, hvor vejene mødes i en skarp vinkel.

 

/upload/service til dig/by og trafik/parkering/vejkryds.jpg 

Den røde bil holder korrekt. Der er 10 meter hen til nærmeste vejkryds fra den røde bil.

 
Sidst redigeret 05/01 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Parkering
Tlf: 70 80 80 90
Fax: 33 66 70 34
E-mail: parkering@tmf.kk.dk
Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen
CPK Kunceservice flytter
Betalingsfrie dage
Søndage samt Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, Pinsedag, 2. pinsedag, Juleaftensdag, Juledag, 2. juledag.

Husk at overholde skiltede forbud
Bemærk at grundlovsdag og juleaftensdag ikke er helligdage
Spørgsmål og svar

Her kan du finde svarene på nogle af de typiske spørgsmål, der bliver stillet vedrørende parkering.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212