I løbet af dagen må lastbiler standse og parkere i hele byen.
De skal følge de samme parkeringsregler som alle andre biler.
Om natten må lastbilerne kun parkere i særligt skiltede zoner i tidsrummet fra 19.00 til 07.00.
Du kan se, hvor lastbilerne må parkere om natten på dette kort.
Vi har sammen med politiet besluttet, hvor lastbilerne må parkere om natten. Vi har vurderet behovet for parkering, og koncentreret lastbilparkeringen i nærheden af store indfaldsveje for at undgå lastbilkørsel på boliggaderne. Derudover er lastbilparkeringen så vidt muligt placeret i industrikvarterer, hvor der ikke er skoler eller boliger.
Hovedformålet med justeringen af parkeringszonerne for natparkering af lastbiler er at aflaste byen for tung trafik ved
• at tilpasse antallet af lastbilzoner til det aktuelle behov
• at aflaste boligkvarterer
• at undgå gener på skoleveje
• at koncentrere lastbilparkering omkring industriområder
• at sikre gode adgangsforhold til de parkeringszonerne:
- i forhold til de største indfaldsveje
- i forhold til kollektiv trafik
- i forhold til parkeringsmuligheder for chaufførens evt. privatbil
Vi vurderer løbende behovet for natparkering for lastbiler. Hvis du oplever, at parkeringen giver problemer for dig, eller du har forslag til bedre løsninger, er du velkommen til at skrive til os .