Du kan bestille periodekort med startdato senest 2 måneder fra d.d. Når du bestiller et periodekort, skal du vælge en startdato og slutdato - begge dage er inklusive. Du betaler kun for hverdagene i perioden, dvs. du betaler ikke for lørdag, selvom en lørdag indgår i din valgte periode. Du betaler heller ikke for søndage og andre betalingsfrie dage. Hvordan fungerer det?Et periodekort kan for eksempel købes fra torsdag til torsdag. Du betaler for torsdag, fredag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag = 6 dage. Periodekortet er gyldigt alle de valgte dage inkl. lørdag og søndag.
Periodekortet skal placeres synligt i bilens forrude. Periodekortet fritager dig ikke for at overholde eventuelle lokale p-restriktioner på strækninger, hvor der er markeret tids- eller andre parkeringsbegrænsninger ved særlig skiltning. Hvis du ønsker det, kan Borgerservice Indre By ved udstedelsen af kortet påføre et registreringsnummer. Kortet kan da kun anvendes i den bil med det påførte registreringsnummer. Registreringsnummeret kan også undlades, så kortet kan bruges til alle biler. Det er Borgerservice Indre By, som skal påføre registreringsnummeret. Du må ikke selv skrive på kortet. Kort uden påført registreringsnummer er et ihændehaverbevis, som ikke vil blive erstattet af Borgerservice ved bortkomst, tyveri eller lignende. Hvis kortet er påført registreringsnummer, er det dog muligt - mod betaling af et gebyr på 100 kr. - at få et erstatningskort med en udløbsdato svarende til det bortkomne kort. Tilsvarende gælder, hvis du ønsker registreringsnummeret ændret på kortet i gyldighedsperioden.Online-betalingKøb periodekort online.
Her kan du finde svarene på nogle af de typiske spørgsmål, der bliver stillet vedrørende parkering.