Præsentation
Kirkens Korshærs Ungdomscenter
Bremerholm 18
1069 København K
Organisation
Selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Åbningstider
Mandag til torsdag: 10:00-14.00
Fredag: 10:00-13:00
Herudover efter personlig aftale.
Ledelse
Michael Nagel (Forstander), Jan Dybkjær (Souschef)
Personalesammen-sætning/kompetence
2 socialpædagoger
3 socialrådgivere
4 psykoterapeuter
1 bevægelsespædagog/ kropsterapeut
1 sygeplejerske
1 lægekonsulent
1 receptionist
1 bogholder
1 psykolog med klinisk speciale
Antal pladser
50 ambulante behandlingspladser med primært fokus på hash- og kokainmisbrugere over 25 år, heraf i alt ca. 15 pladser til misbrugere under 25 år.
8 pladser i botilbud.
Målgruppen
Yngre stofmisbrugere, primært hash, kokain og blandingsmisbrugere.
KKU tilbyder også klienter med andre former for misbrug, såsom heroin, behandling.
Metode
Vi anvender i KKU en helhedsorienteret psykologisk, social og sundhedsfaglig tilgang, hvor metodevalget indretter sig efter den behandlingskontrakt og handleplan som indgås mellem klient, rådgivningscenter og behandler.
Anvendte metoder: Kognitiv metode, motivationsarbejde, socialfaglig metode, relationsarbejde, støtte/kontakt, empowerment, systemisk- og traumeterapeutisk metode samt stofedukation. KKU benytter sig af socialpædagogiske, individuelt matchede døgnanbringelsestiltag (botilbud). Sundhedsfagligt set anvender vi både almene læge- og sygeplejerskefaglige metoder, substitutionsmedicinsk tilgang samt psykiatrisk metodik.
Overordnet mål
Målet er at give klienterne mulighed for at etablere et stoffrit og kvalitativt bedre liv gennem personlig udvikling, øget trivsel, sociale kontakter, beskæftigelse og uddannelse.
Brugerinddragelse
KKU arbejder ud fra de mål, som brugeren opstiller for behandlingsindsatsen gennem en løbende dialog. Vi arbejder med systematisk brugerinddragelse gennem halvårlige handleplaner og evalueringer som giver både klient og forvaltning indsigt i den behandling som udføres i KKU, og klienten inddrages i udarbejdelsen af disse. Evaluering og handleplan godkendes af klienten.
Uddannelsespolitik
Gennem opkvalificering på både behandler-, team- og organisationsniveau sigtes på at øge KKUs kompetence og evne til at imødekomme de til enhver til opståede behandlingsbehov hos vore klienter.
Der anvendes ekstern supervision ved kompetente psykologer i forhold til den daglige behandlingsindsats.
KKUs uddannelsespolitik er forankret i Samarbejdsudvalget.
Indsats
Ambulant psykologisk, social og misbrugsmæssig afklaring
Målgruppe: Alle klienter.
Mål: Ved de indledende samtaler sigtes der mod at finde et fælles forståelse mellem klient, rådgivningscenter og behandler, som kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af en handleplan/behandlingsplan.
Ambulant og opsøgende motivationsarbejde
Kontaktskabende aktiviteter, relationsarbejde og samtaler.
Målgruppe: Klienter, som har behov for praktisk og mental støtte til at fastholde et ønske om at være i behandling, at blive stoffri, og/eller at forøge mulighederne for at mindske selvdestruktive handlemønstre.
Mål: At motivere klienten til at ville forandringen. Samtidig giver vi klienten redskaber til at kunne blive mere styrende i forhold til misbruget.
Samtalebaseret behandlingsindsats
Samtalebaseret behandlingsindsats, der består i at støtte, rådgive, vejlede og at give terapi.
Målgruppe: Alle klienter som har ressourcer og motivation til (og ønske om) at indgå i samtaleforløb.
Mål: Målet er at øge klientens kompetencer til bl.a. at kunne opbygge en meningsfuld hverdag, dels i forhold til at opnå stoffrihed eller en begrænsning af misbruget, således at dette fylder mindre i tilværelsen.
Traumeterapeutiske forløb, individuelt og/eller i gruppe
Målgruppe: Den primære målgruppe er kvinder og mænd, som har været udsat for seksuelle overgreb og omsorgssvigt eller som har været udsat for andre, tidlige, traumatiske hændelser i barn- og ungdom.
Mål: At bearbejde traumer, som hindrer individets udvikling. At skabe/genskabe mulighed for, at individet kan indgå i konstruktive og gensidigt tilfredsstillende relationer til både sig selv og andre mennesker.
Specifikke behandlingsforløb til personer med et hashmisbrug
Individuelle samtaler, familie- netværksterapeutiske tiltag, hashgrupper, psykoedukation, psykologsamtaler og motivations-arbejde.
Målgruppe: Klienter med hash som primært misbrug.
Mål: Nedtrapning og misbrugsophør eller at opnå erfaring med rygestop.
Bevægelses/kropsterapeutisk behandlingsindsats
Målgruppe: Klienter med traumatiske oplevelser, som har kropslige symptomer på disse, eller klienter som gennem anden behandling/erfaring er blevet opmærksomme på ubalancer i forholdet til deres krop.
Mål: Formålet er at give klienterne en adgang til kroppens ressourcer. De får redskaber til at tackle deres kropslige reaktioner og deres følelser, så de får chance for at tage hånd om dem, når de møder dem i hverdagen.
Substitutionsbehandling
Målgruppe: Klienter med behov for substitutionsbehandling.
Mål: Målet med behandlingen er at stabilisere misbruget, nedtrappe misbruget samt at begrænse konsekvenserne ved opiatmisbrug.
Psykiatrisk udredning, samtale og medicinsk behandling
Målgruppe: Klienter med psykiske/psykiatriske problemstillinger, hvor der er behov for sundhedsfaglig/psykiatrisk ekspertise (f.eks. i forbindelse med depression og angst).
Mål: At tilbyde psykiatrisk ekspertbistand og medicin som et supplement til den øvrige behandling og for i nogle tilfælde at muliggøre anden behandling.
Botilbud - KKU´s døgnbehandlingstilbud
Målgruppe: Yngre klienter, mødre med børn (parallelanbringelser), klienter med behov for afgiftningsforløb (relativt korte ophold i botilbud), klienter med behov for længerevarende stabiliseringsforløb med henblik på social rehabilitering og stoffrihed, klienter, som har svært ved at fungere sammen med andre klienter i institutionelt regi, klienter med særlige komplekse behandlingsbehov samt omsorgsbehandling.
Mål: At normalisere gennem etablering af et socialt netværk samt beskæftigelse/uddannelse.