Hvor skal jeg bo?

Det kan være en vanskelig opgave at finde et sted at bo i Københavnsområdet. Især når man som ung ikke kan betale en herregård for tre værelser med det hele. Selv om det ofte kan virke uoverskueligt, er det dog ikke umuligt at finde en bolig. Inden du går i gang med at lede, er der et par ideer, som er værd at overveje.

For de fleste boligtypers vedkommende kan det betale sig at starte med at se i avisernes boligannoncer. Annoncer om boliger findes hovedsagelig i Berlingske Tidende (søndag og torsdag), Politiken (lørdag) og i Den Blå Avis (mandag og torsdag) - og husk også lokalaviserne. Derudover er det også værd at kigge på opslag i supermarkeder og lignende - samt selv sætte opslag op.

Der findes en del forskellige boligtyper. I det følgende kan du læse om deres fordele og ulemper, samt hvor og hvordan du skal lede efter dem.

Kollegie- og ungdomsboliger
Lejeboliger
Private udlejere
Kollektiver og bofællesskaber
Fremleje
Andelsboliger
Ejerlejlighed
Tilskud og hjælp til bolig
Bo i Sverige

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER
Kollegieværelser
For at leje et værelse på et kollegium skal du være under en eller anden form for uddannelse. Næsten alle uddannelser giver adgang til kollegier.

Hvis du bor på kollegieværelse, har du dit eget værelse. I fællesskab med de andre lejere har du adgang til køkken, bad og toilet, og hvad der ellers findes af fælles faciliteter. Dog har de fleste kollegieværelser selvstændigt bad og toilet, og ca. en tredjedel har eget køkken på værelserne.

Huslejen på kollegier er forholdsvis lav.

Kollegielejligheder
Der findes et mindre antal lejligheder på nogle kollegier. Betingelserne for at få dem er de samme som for kollegieværelser. Dog skal I enten være et par, hvor mindst én af jer er under uddannelse, eller du skal være enlig forælder under uddannelse.

Ungdomsboliger
Der findes et større antal ungdomsboliger i København og omegn. Ungdomsboligerne er specielt etableret til unge og fungerer i store træk som kollegier. Du behøver dog ikke at være under uddannelse for at bo i ungdomsbolig. Derimod skal du normalt være mellem 18 og 25 år. Er du over 25 år, skal du være under uddannelse.

Hvor skal jeg lede?
Centralindstillingsudvalget (CIU) indstiller ansøgere til de fleste kollegier og ungdomsboliger i Storkøbenhavn. Ansøgningsskema findes på hjemmesiden www.ciu.dk. BoligButikken henviser og skriver op til ungdomsboliger.


Centralindstillingsudvalget (CIU)
H.C. Andersens Boulevard 13, 2. sal
1553 København V
Tlf. 33 11 64 44 
www.ciu.dk
E-mail: info@ciu.dk

BoligButikken
Københavns Hovedbanegård
1570 København V
Tlf. 33 32 80 11 
www.boligbutikken-for-ht.dk

LEJEBOLIGER
Private udlejningslejligheder
Privat udlejning betyder, at den ejendom, lejligheden ligger i, ejes af en person (eller et selskab). Huslejen betaler ejendommens udgifter og ejerens eventuelle fortjeneste. Samtidig skal du betale et depositum, når du flytter ind.

Hvor skal jeg lede?
Først og fremmest kan du lede i avisernes boligannoncer.

Du kan også finde gode kontaktmuligheder i fagtelefonbogen under "Ejendomsselskaber" eller "Ejendomsadministration".

Alment byggeri
Alment byggeri er boliger bygget af boligselskaber og/eller foreninger, hvor byggeriet er finansieret med støtte fra det offentlige. Boligerne udlejes efter en venteliste. Det betyder, at du skal være skrevet op på det pågældende boligselskabs venteliste for at kunne leje en af dets boliger. Jo tidligere du bliver skrevet på ventelisten, jo bedre. Du kan dog først blive skrevet op, når du fylder 15 år. Det koster 100 kr. at blive skrevet op pr. liste, og gebyret skal fornyes hvert år.

Nogle af de almene boligforeninger kaldes også "andelsboligforeninger". De fungerer stort set på samme måde som andre almene boligselskaber. Du skal blot være medlem af en andelsboligforening for at kunne leje en af dens boliger. Du bliver medlem ved at henvende dig til andelsboligforeningen og betale et medlemsgebyr. Det koster mellem 200 og 300 kr. Dertil kommer, at du skal betale 100 kr. for at stå på foreningens venteliste. Ventelistegebyret skal fornyes hvert år.

Huslejen i det almene byggeri skal betale ejendommens udgifter. Der er ingen, der skal tjene på udlejningen. Når du flytter ind i et almennyttigt byggeri, skal der betales et indskud, som typisk svarer til tre måneders husleje. Det svarer faktisk til det depositum, du skal betale i en privat udlejningslejlighed.

Boligforsøg
Flere boligselskaber kører forsøg med at give unge studerende fortrinsret til en almen bolig. Dette betyder, at du som studerende kan springe den almindelige boligkø over og for eksempel dele en lejlighed i et boligområde, hvor man ønsker beboere med en mere alsidig baggrund. For nærmere oplysning skal du kontakte det enkelte boligselskab eller BoligButikken.

Hvor skal jeg lede?
Flere boligselskaber i Hovedstadsområdet driver BoligButikken, hvor du kan få oplysninger om alle Københavns boligselskaber og blive skrevet op til ca. 100.000 boliger. Der er i alt 24 boligselskaber repræsenteret i BoligButikken. Du har også mulighed for at bytte nuværende lejebolig eller blive skrevet op til ungdomsboliger.

Du kan også finde gode kontaktmuligheder i fagtelefonbogen under "Boligforeninger og -selskaber".

Bytte af lejeboliger
Hvis du allerede har en lejebolig, har du faktisk også mulighed for at bytte den med en anden lejebolig. Udlejeren eller boligselskabet kan i visse tilfælde modsætte sig bytningen, bl.a. hvis en lejer ikke har boet i lejligheden i tre år. Vi anbefaler, at du spørger din udlejer om mulighed for at bytte din bolig på forhånd. Du kan høre om reglerne for bytte hos BoligButikken samt på www.byttebolig.dk.

Hvor skal jeg lede?
BoligButikken har også en landsdækkende service for dem, der ønsker at bytte bolig. Der er for tiden registreret mere end 500 boliger, der kan byttes med. Boligerne kan du se på www.byttebolig.dk.

PRIVATE UDLEJERE
Private værelser
At leje et privat værelse betyder, at du flytter ind hos udlejeren. At bo på denne måde medfører, at de forskellige ting, der hører med til lejemålet (køkken, toilet og bad, telefonadgang og lignende) deles med den person, du har lejet værelset af. Derfor er det vigtigt, at der - før du lejer værelset - er klare aftaler om, hvor meget eller hvor lidt du må benytte.

Klubværelser
Forskellen på et klubværelse og et privat værelse er, at du i et klubværelse ikke bor sammen med udlejeren. Køkken, toilet, bad og andre ting, som er med i lejen, deler du med andre lejere. Bor du i et klubværelse, kan du kun opsiges i helt særlige tilfælde. Der gælder næsten de samme regler som for lejligheder, og det betyder groft sagt, at hvis du betaler din husleje, kan du ikke opsiges.

Lejen på værelser
Prisen på et privat værelse fastlægges af udlejeren. Der skal dog være overensstemmelse mellem værelsets pris og dets størrelse, beliggenhed osv.

Lejelov
Reglerne for udleje og leje af værelser er fastlagt i "Lov om leje".

KOLLEKTIVER OG BOFÆLLESSKABER
Kollektiver og bofællesskaber er en mulighed, mange unge benytter sig af, da det ofte er billigt at bo flere sammen. Samtidig kan det være en god start, hvis man eksempelvis er ny i byen. Kollektiver og bofællesskaber indrettes på mange måder. Men princippet er faktisk det samme som med kollegier: Beboerne er fælles om noget af boligen og har hver især noget af boligen for sig selv. Det er omfanget af det fælles, der normalt afgør, om det er et kollektiv eller et bofællesskab. I kollektiver er man ofte fælles om madlavning og deler alle fællesudgifter mellem beboerne.

Hvor skal jeg lede?
Der er mange kollektiver og bofællesskaber, der søger nye beboere. Du kan også finde sammen med venner, studiekammerater osv. og starte et nyt bofællesskab.

Den Blå Avis (mandag og torsdag) og Information (lørdag) er gode steder at lede - både efter eksisterende kollektiver og bofællesskaber eller efter beboere til nye.

FREMLEJE
Fremleje betyder, at du lejer en andens bolig i en bestemt periode. Boligen er ikke din, men tilhører stadig den eller de personer, du har lejet den af. Det, du lejer, er retten til at bo i og benytte boligen i den aftalte periode - intet andet.

Alle slags boliger kan fremlejes for kortere eller længere perioder. I lejeloven er det fastlagt, at lejere af privat udlejningsbyggeri og af almennyttigt byggeri under visse betingelser kan og må fremleje i op til to år. Men så heller ikke længere.

Andelsboligforeninger har ofte lavet specielle regler om fremleje. Men for alle typer af udlejningsbyggeri gælder det, at fremleje ikke må finde sted uden foreningens, ejerens eller selskabets godkendelse. Det gælder selvfølgelig også for private værelser. For kollegieværelser gælder som oftest regler, som det enkelte kollegium har bestemt. Hvis du er i gang med at fremleje en bolig, kan du - for at sikre dig - bede om at få fremlejegodkendelsen at se.

ANDELSBOLIGER
En andelsbolig er normalt en lejlighed ud af flere i en privat andelsboligforening. Foreningen består af alle de medlemmer, der har købt en andel i ejendommen. Ud over selve boligen får andelshaveren del og forpligtelser i foreningens fælles arealer.

Da andelen som regel købes kontant, er mange nødt til at låne pengene i banken. Huslejen, som i andelsboligforeninger hedder boligafgift, vil i reglen være lavere end i lejligheder.

Prisen for en andelsbolig er lejlighedens andelsværdi plus eventuelle forbedringer. Disse forbedringer bliver normalt opgjort af bestyrelsen eller af en vurderingsmand udefra, og køberen bør blive inviteret til vurdering af lejligheden.

Hvor skal jeg lede?
Ledige andelsboliger annonceres både igennem ejendomsmæglere og af private på nettet og i aviser.

Du kan også få information om køb af andelsboliger samt en liste over andelsboligforeninger ved henvendelse til Andelsbolighavernes LO.

Andelsbolighavernes LO
Rodosvej 63 A
2300 København S
Tlf. 32 55 95 00
www.ablo.dk
E-mail:info@ablo.dk

EJERLEJLIGHED
Ejerbolig er en bolig, du selv ejer. Køb af en ejerbolig kræver penge til udbetaling, og det kræver mulighed for at låne til resten af boligens pris. Den "husleje", du herefter skal betale, er afdrag på disse lån, skatter og fællesudgifter i ejendommen.

I en ejerbolig bestemmer du selv. Dog vil der i ejendomme med ejerboliger ofte være en "ejerforening", som du skal være medlem af og betale til. Ejerforeningen sørger for fællesarealers vedligeholdelse og lignende samt laver "husorden" for ejendommen. Du bør aldrig købe en ejerbolig uden advokatbistand.

Det kan i visse tilfælde betale sig for dine forældre at investere i en ejerlejlighed, som du så lejer af dem. Du kan få nærmere oplysninger hos boligrådgiveren i din bank.

Hvor skal jeg lede?
Langt de fleste ejerboliger handles gennem ejendomsmæglerne, der typisk annoncerer i aviserne. Vær opmærksom på, at ejendomsmægleren repræsenterer sælgeren ved en handel. På www.bolig-guide.dk kan du finde links til ejendomsmæglere, kreditforeninger, boligforeninger osv.

TILSKUD OG HJÆLP TIL BOLIG
Boligsikring
Hvis du bor til leje, er der mulighed for at ansøge om boligsikring. Det afhænger bl.a. af, om din bolig har eget køkken (eller kogeniche) med indlagt vand og afløb. I praksis betyder det, at du normalt ikke kan få boligsikring, hvis du bor på værelse.

Boligsikringens størrelse afhænger af husstandens indkomst, samt boligens og lejens størrelse. Hvis en af disse faktorer ændrer sig, har man pligt til at meddele dette til kommunen, så støtten kan blive omregnet. Det vil sige, at man skal betale for meget udbetalt boligsikring tilbage. Du kan få yderligere oplysninger og en ansøgningsblanket på kommunens lokalcentre.

Lån til boligindskud
Skal du flytte i en almennyttig bolig, der er taget i brug efter 1. april 1964 kan du ansøge tilflytningskommunen om lån til betaling af beboerindskud (depositum). Opfylder du ikke betingelserne for lån til betaling af beboerindskud, kan du søge lånet som en enkeltydelse i fraflytningskommunen.

BO I SVERIGE
Det er muligt at bo i Sverige, selv om du studerer eller arbejder i Danmark. En af fordelene er, at det er langt nemmere at finde en lejlighed på den anden side af Øresund - og det er billigere.

I juni 2000 åbner Øresundsforbindelsen, som giver mulighed for at køre med tog og bil over broen. Transporttiden vil være ca. 35 minutter med tog fra Hovedbanegården til Malmø. Du kan få mere information om forbindelsen og regionen på www.oresundsinfo.org 

Hvor skal jeg lede?
Malmø Kommunes Boligformidling (MKB) formidler boliger i hele Malmø. De formidler både lejeboliger og studenterboliger.

MKB
Östra Rönneholmsvägen 2
202 14 Malmö
Sverige
Tlf. 0046 40 313 313 
www.mkbfastighet.se