Hjemløseenheden varetager den socialfaglige indsats og opfølgning for borgere, der ikke har fast bopæl. Formålet er at støtte borgeren til en mere permanent boligsituation. Enheden arbejder tæt sammen med det pædagogiske personale i herberger og på gadeplan og har generelt rigtig mange samarbejdsflader med interne og eksterne samarbejdspartnere. Hjemløseenheden arbejder fleksibelt, opsøgende og understøttende i forhold til at skaffe borgeren en mere fast bolig.Sagsbehandling på gadeplanMange hjemløse mister deres sociale ydelser, fordi de hverken har adresse eller møder op til aftaler hos deres sagsbehandler. I hjemløseenheden er der både opsøgende medarbejdere og sagsbehandlere, så der kun bliver én indgang til systemet for den hjemløse borger – en indgang med støtte, råd, vejledning og hjælp. Den fleksible enhed kan rykke ud, hvor de hjemløse opholder sig - gader, torve, parker og herberger – for at sikre, at de hjemløse kan få hjælp til at forbedre deres livssituation.Hjemløseenheden er således også fleksibelt skruet sammen: Medarbejderne får stemplerne med i lommen, så de kan løse borgernes sager på stedet. Det er hensigten at motivere endnu flere hjemløse i København til at få lavet en social handleplan. Altså borgerens helt personlige plan for, hvordan han eller hun kan få sin egen lejlighed og evt. komme i beskyttet beskæftigelse eller lave noget andet meningsfuldt. Enheden ønsker at samarbejde med frivillige organisationer som fx lokale sociale partnerskaber i nærmiljøet, så de hjemløse får bedre mulighed for integration i lokalområdet.Kommunens øvrige tilbud til hjemløseKøbenhavns Kommune har forskellige tilbud til hjemløse med særlige sociale problemer. Det kan være problemer i relation til arbejdsmarkedet, sundhed, det omgivende samfund, familien, trusler, vold og/eller misbrug eller en kombination af mange forskellige psykosociale problemstillinger. Københavns Kommunes hjemløsetilbud hjælper og støtter brugerne til at tage ansvar for eget liv og til at opnå acceptable livsbetingelser og levevilkår. Denne støtte skal ydes på brugernes betingelser, det vil sige ikke nødvendigvis med krav om "normalisering", men med respekt for den enkeltes integritet og ret til selv at vælge under hensynstagen til andre mennesker. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin egen familie.
Københavns Kommune råder over 17 hjemløsetilbud med tilsammen 749 døgnpladser og 458 dagpladser, som et af de omtalte ovenfor tilbud. » Se oversigt over Københavns Kommunes tilbud til hjemløse.