Er du bekymret for, at din mor og far drikker for meget? Du kan have god grund til at være bekymret – for dine forældre, og for hvordan du selv har det.
Forældre, der er berusede, kan finde på at foretage handlinger, som ikke giver nogen mening for dig, som fx at køre bil under indflydelse af alkohol, eller kritisere dig unødigt, og bryde aftaler gang på gang. Disse eksempler er bare nogle af de mange ting, der skaber en uforudsigelig hverdag for dig. Det er ikke altid muligt at forandre forældres måde at være på, men at vide at det er muligt for dig at få den hjælp og støtte, du har brug for, kan ændre din fremtid.
Husk på!
• Du er ikke skyld i alkoholproblemet
• Du kan ikke forandre alkoholproblemet
• Du kan ikke kontrollere alkoholproblemet
Forældre, der drikker, skal have hjælp af andre voksne, der ved noget om alkoholbehandling
Men du kan passe på dig selv……
Det er vigtigt at finde omsorgsfulde voksne, som kan hjælpe dig. At tale med nogen hjælper dig, til at komme videre. Du kan tale med din lærer, skolevejleder, sundhedsplejerske, læge, bedsteforældre, tante, onkel eller en nabo, som vil lytte og hjælpe dig med problemerne derhjemme.
Hvad kan du gøre?
• Du kan fortælle nogen, om hvordan du har det
• Du kan gøre noget, du har lyst til
• Du kan selv søge hjælp
Du kan også henvende dig hos
www.dedrikkerderhjemme.dk i Åbne Anonyme Rådgivning på tlf. 33 17 20 10
Rådgivningen består af:
Center for Alkoholbehandling
Hvis der er alkoholproblemer i familien – eller hvis du kender en familie med børn, hvor far eller mor drikker, så er der hjælp at hente i Center for Alkoholbehandling.
Nørre Voldgade 15, 5. sal
1358 København K
Mandag - onsdag
kl 14:00-16:00