Foto af kvinde og dreng, der taler sammen. Kilde: Colourbox

Børnefamiliecenter København

Børnefamiliecenter København har ansvaret for Københavns Kommunes indsats for de mere end 5000 børn og unge under 18 år med sociale eller psykiske vanskeligheder, der har brug for særlig støtte.

Målgruppen er blandt andet:

  • Børn og unge, som ikke trives pga. fx omsorgssvigt, vold, misbrug, psykisk sygdom eller krigstraumer. Reaktionerne kan være at barnet/den unge virker angst, ændrer adfærd, har mange fysiske klager, forsømmer skolen, virker depressiv ulykkelig og/eller socialt isoleret. Børnene / de unge kan både være meget udadreagerende eller passive og indadvendte.
  • Børn og unge som befinder sig i risikozonen med hensyn til misbrug eller kriminalitet.


Kontakten til familierne: De lokale børnefamilieenheder

Samarbejdet med Børnefamiliecenter København kommer typisk i stand efter en sundhedsplejerske, lærer, pædagog eller familien selv har henvendt sig til centret, fordi han/hun er bekymret for barnets/den unges trivsel.

Det er de lokale børnefamilieenheder, som har den daglige kontakt med de familier, der har brug for støtte. Børnefamilieenhederne er spredt fysisk rundt om i byen og dækker hver deres område. Se placering og åbningstider i menuen til højre.

Du er altid velkommen til at kontakte din lokale børnefamilieenhed inden for åbningstiden. Uden for åbningstiden kan man kontakte 
 Døgnvagten.

Typisk vil et samarbejde med Børnefamiliecenter København komme i stand efter en Sundhedsplejerske, lærer, pædagog eller familien selv har henvendt sig til centret, fordi der er bekymring for barnets/den unges trivsel.


Muligheder for støtte
Når Børnefamiliecenter København får kontakt med en familie, er der flere handlemuligheder.

  • Familien kan blive henvist til rådgivningscentre og specialinstitutioner, hvor den kan få specialiseret rådgivning om fx handicap eller misbrug. Børnefamilieenheden kan også henvise til et af de åbne rådgivningstilbud (se nedenfor).
  • Hvis børnefamilieenheden vurderer, at barnet/den unge eller familien har brug for særlig støtte, laves der en børnefaglig undersøgelse (en såkaldt ”§ 50-undersøgelse”). Undersøgelsen har til formål grundigt at afdække alle relevante forhold i barnets liv, og blive klogere på familiens situation. På baggrund af undersøgelsen kan børnefamilieenheden sammen med familien igangsætte forskellige forebyggende foranstaltninger, der har til formål at støtte familien i at håndtere problemerne. Det kan fx være i form af en kontaktperson eller familiebehandling i et af de lokale ”familiehuse”, der er tilknyttet børnefamilieenhederne.
  • Børnefamilieenheden kan også vurdere, at det er nødvendigt at anbringe barnet/den unge uden for hjemmet i en plejefamilie, på en institution eller i barnets netværk. En sådan beslutning træffer børnefamilieenheden som udgangspunkt sammen med familien.


Lokalt samarbejde
Alle børnefamilieenheder indgår i lokale samarbejder, og er bl.a. med i SSP-samarbejdet (samarbejde mellem Skole-Socialforvaltning-Politi). SSP har til formål at forebygge kriminalitet blandt unge.

Børnefamilieenhederne har skolesocialrådgivere på alle skoler i København. Skolesocialrådgiverne fungerer som en forpost for Børnefamiliecenter København, og er en vigtig del af den tidlige indsats over for børn og unge med sociale problemer. Både børn, forældre og lærere kan gå til skolesocialrådgiverne hvis de er bekymrede for et barns trivsel.

Åben anonym rådgivning og vejledning
De lokale børnefamilieenheder har derudover en række rådgivningstilbud, hvor man kan møde op uden foregående aftale.

I de fleste bydele er der Familierådgivninger
, der primært retter sig mod forældre, der har brug for rådgivning om sociale, familiemæssige, eller personlige forhold. Familierådgivningerne har en lang række tilbud, og vejleder også i at finde rundt i det sociale system.

Den lokale Ungerådgivning retter sig primært mod unge, og kan hjælpe med fx problemer i skolen, kriminalitet, misbrug, ensomhed.

Centrets opbygning
Børnefamiliecenter København består af otte borgerrettede lokale enheder og en stabsenhed. Staben fungerer som sekretariat for Myndighedschefen og understøtter de lokale enheders arbejde indenfor økonomi, faglig udvikling og HR.

Medarbejder i Børnefamiliecenter København
Myndighedscentret rummer omkring 500 medarbejdere, der hver især ønsker at gøre en forskel for børn og unge i København. Medarbejderne har mange forskellige faglige baggrunde såsom socialrådgiver, pædagog, psykolog, antropolog, cand.scient.pol, kontoruddannet m.fl. Kunne du tænke dig at arbejde i Børnefamiliecenter København, kan du læse mere om at være medarbejder i Socialforvaltningen.

 
Sidst redigeret 10/01 - 2012
 
KONTAKT Henvendelse
Børnefamiliecenter København
Griffenfeldsgade 44
2200 København N
bfck@sof.kk.dk
Tlf: 3317 4224

LOKALE BØRNEFAMILIEENHEDER:

Åbningstider
Man-ons: 9-15
Torsdag: 13-18
Fredag: 9-13

Telefontider
Man-ons: 8.15-15.40
Torsdag: 13-18
Fredag: 8.15-13 

City-Østerbro
Svendborggade 5, 2100 Kbh Ø
Tlf: 3317 4920
bfck-city-osterbro@sof.kk.dk

Brønshøj/Husum - Vanløse
Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj
Tlf: 3317 4710
bfck-bhv@sof.kk.dk

Nørrebro
Griffenfeldsgade 44, 2200 Kbh N
Tlf: 3317 4015
bfck-norrebro@sof.kk.dk

Amager Vest
Remisevej 19, 2300 Kbh S
Tlf: 3317 6107
bfck-amagervest@sof.kk.dk

Amager Øst
Spaniensgade 25, 2300 Kbh S
Tlf: 3317 2337
bfck-amagerost@sof.kk.dk

Vesterbro
Valdemarsgade 6, 1665 Kbh V
Tlf: 3317 4345
bfck-vesterbro@sof.kk.dk

Valby

Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby
Tlf: 3317 5504
bfck-valby@sof.kk.dk

Bispebjerg
Ørnevej 55, 2400 Kbh NV
Tlf: 3317 5013
bfck-bispebjerg@sof.kk.dk

 


Er du bekymret for et barn?

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212