Drenge på cykler

Specialinstitutioner

Specialinstitutionernes målgruppe er børn og unge med vanskeligheder inden for det psykiske område, autistiske, særligt belastede børn og unge samt børn og unge med spiseforstyrrelser.
De befinder sig i aldersgruppen 6 til 18 år og er typisk blevet henvist til specialinstitutionerne på baggrund af en børnepsykiatrisk undersøgelse eller grundet deres sociale vanskeligheder.

 

Børnene og de unge er meget behandlingskrævende, og derfor er der foruden det pædagogiske personale også knyttet en psykolog til hver institution samt socialrådgivere.

 

Desuden modtager specialinstitutionerne ofte også supervision fra en psykiater.

 

Børnene og de unge modtager undervisning og øvrige tilbud i det omfang, de har mulighed for det.

 

Nogle af specialinstitutionerne har egen skole, mens de øvrige gør brug af kommunens tilbud.

 

Links til institutionerne:

 

Ertodeto

 

Tølløse  


Kokkedal 



Du kan også læse mere om institutionerne på Center for Specialinstitutioners hjemmeside, ved at klikke her.



Ertodeto

Til top 

 

Behandlingsinstitutionen Ertodeto er et døgntilbud til unge i alderen 14-18 år, som er psykisk syge. Institutionen har tre afdelinger, hvoraf to af afdelingerne placerer sig på grænsen mellem ungdomspsykiatrisk hospitalsregi og forvaltningens socialpædagogisk foranstaltninger. Afdelingen Rundforbivej er en specialafdeling under Ertodeto, som arbejder med unge (13-18år) med spiseforstyrrelser. Ertodeto har intern skole med mulighed for særlig tilrettelagt undervisning.

Herudover tilbyder Ertodeto en stærk kombination af uddannelse og behandling for en gruppe af unge, som ellers har særdeles vanskeligt ved at fastholde en tilknytning til uddannelsessystemet. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Ertodetos interne skole tilbydes nu et tilrettelagt et specialiseret 3-årigt STU/USB-forløb for unge, som ikke kan indgå i andre uddannelsestilbud.

Der visiteres til specialinstitutionen gennem Børnefamiliecenter København

 

 

Behandlings-institutionen Ertodeto

Aggershvile Allé 1
2942 Skodsborg

Tfl.: 45676770 


 

 


Tølløse

Til top

 

Tølløse er en døgninstitution for normaltbegavede børn og unge i alderen 10-18 år, som har psykiske og sociale problemer.

 

Døgninstitutionen har egen intern skole, hvor børnene og de unge undervises. Derudover samarbejdes der med andre skoler og uddannelsestilbud omkring de ældre elever. Institutionen benytter lokalområdet fritidsaktiviteter.

 

Der visiteres til døgninstitutionen gennem socialcentrene.

 

Tølløse Børne- og Ungdomspension

Kvarmløsevej 20

4340 Tølløse

Tlf.: 5918 5172



Kokkedal

Til top

Kokkedal tilbyder dag- og døgnbehandling til børn fra ca. 6 – 12 år med psykiatriske lidelser, eksempelvis ADHD, lettere autisme, OCD, angst m.v.

Mange af børnene har desuden sociale vanskeligheder, kan være udadreagerende, selvskadende eller præget af tilknytningsforstyrrelser.

Børnene fungerer begavelsesmæssigt inden for normalområdet, men har brug for langvarig pædagogisk- og undervisningsmæssig behandling og omsorg. De har brug for en genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og et specialtilpasset undervisningstilbud.

Børn i dagtilbuddet er oftest hjemmeboende.

Antal pladser: 10 døgnpladser og 6 dagpladser.



Behandlingshjemmet Kokkedal
Rungsted Strandvej 320 A
2970 Hørsholm
Tlf.: 4914 7029
Kokkedals hjemmeside

 

 
 
Henvendelse Henvendelser uden for normal åbningstid 
Døgnvagten 
Her kan du henvende dig i weekend- og aftentimer uden for almindelig åbningstid.
Ring 33 17 33 33.

Åbningstider:
Døgnet rundt alle årets dage

Illustration: Barnetegning af mor, far og barn foran et lille hus. Kilde: Colourbox 


Læs mere om Københavns Kommunes strategi
for anbringelser af børn udenfor hjemmet.


Gå til Anbragte børn i fremtidens København

VIDSTE DU AT:

» Hvert år får op mod 4000 børn og unge mellem 0-18 år støtte fra Socialforvaltningen i længere eller kortere perioder.

»

1500 københavnske børn er anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere perioder i 2010.


MÅLET ER AT:


» Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling og sundhed for barnet/den unge. 

» Bidrage til en opvækst med trivsel og gode vilkår.

»

Bidrage til samme grad af succes i voksenlivet som andre.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212