Drenge på cykler
 

Ungdomssanktion

En ungdomssanktion er en 2-årig behandlingsdom for unge mellem 15-18 år. Ungdomssanktionen retter sig mod unge med markante tilpasningsproblemer, der har begået grov personfarlig kriminalitet som f.eks. vold, røveri eller voldtægt og hvor alternativet kunne være ubetinget fængselsstraf på mellem 30 dage og 1½ år.

Dommen består af tre faser:

 

1. fase: ophold på sikret afdeling (typisk 2 måneder)

 

2. fase: ophold på døgninstitution eller opholdssted (typisk 12 måneder). Her skal der arbejdes med den unges sociale adfærd, boglig indlæring og praktiske gøremål dvs. der vil blive opstillet mål i f.t. personlig udvikling, skolegang, uddannelse, arbejde, bolig, fritidsaktiviteter. Der er tale om et individuelt tilrettelagt forløb, som indeholder et langsigtet perspektiv.

 

3. fase: udslusning med støtte evt. til ungdomsbolig (typisk 10 måneder)

Der er tale om en 3 delt behandlingsdom med et samlet forløb på 2 år. I modsætning til en normal fængselsstraf vil den unge ikke kunne blive prøveløsladt.


Det er retten, der afgør om en ung skal idømmes ungdomssanktion, men retten træffer sin afgørelse på grundlag af en udtalelse fra de sociale myndigheder.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212