Metodeudviklingspulje

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) i Københavns Kommune har på et møde den 9. august 2010 besluttet, at der i lighed med tidligere år skal etableres en metodeudviklingspulje for 2011. Puljen, der er på ca. 15. mio. kr., skal anvendes til forsøg med den beskæftigelsesrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 (efter den nye matchgruppekategorisering – tidligere matchgruppe 4 og 5).

Hvilke temaer kan der søges til?

Der kan søges midler til projekter indenfor følgende områder:

1. Beskæftigelsesindsatser for psykisk syge unge under 30 år
2. Arbejdspladsfastholdelse for borgere med lettere eller periodiske misbrugsproblemer
3. Sundhedsfremmende langsigtet helhedsindsats
4. Samarbejdsformer ved virksomhedsplacering på virksomheder
5. Projekter for borgere som har fået afslag på førtidspension eller fleksjob

Den fulde beskrivelse af de enkelte temaer findes i notatet ”Temaer og ansøgningskriterier for Metodeudviklingspuljen 2011”.

Hvem kan søge?

Alle, der har nye idéer og erfaring med metodeudvikling inden for beskæftigelsesindsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere, kan søge. Der lægges vægt på, at initiativerne bygger på samarbejde med Jobcenter København samt med andre organisationer og institutioner og eventuelt i samarbejde med frivillige organisationer.

Orienteringsmøde

Den 20. august blev der afholdt orienteringsmøde om Metodeudviklingspuljen. Se oplæg fra mødet her.

Ansøgningsfrist

Fredag den 10. september 2010 kl. 12.00.

Hvordan søger du?

Ansøgningsproceduren er i år anderledes end tidligere. Du skal anvende den elektroniske ansøgningsportal AMES. På AMES kan du oprette en konto, hvorfra du kan udfylde en ansøgning til Metodeudviklingspuljen. Når du har oprettet en konto, får du adgang til din personlige side, hvor du kan arbejde på ansøgningen, gemme den som kladde, og sende den ind til Metodeudviklingspuljen. Du kan desuden følge med i, hvordan det går med behandlingen af din ansøgning, og - hvis du har lyst - ansøge andre puljer i Københavns Kommune. Al information om dine ansøgninger bliver gemt på din personlige side. Samarbejdserklæring vedr. samarbejde med Jobcenter København og eksterne parter skal indsendes med almindelig post.

Den elektroniske ansøgningsportal AMES. 

Samarbejdserklæring med Jobcenter København

Metodeudviklingsprojekterne skal samarbejde med Jobcenter København omkring projekterne og ikke mindst omkring rekruttering af deltagere til projektet. Derfor skal hvert projekt indgå en samarbejdsaftale - en såkaldt samarbejdserklæring - med ét af Københavns Kommunes jobcentre, med henblik på dette samarbejde. Samarbejdserklæringen skal foreligge på ansøgningstidspunktet. Afhængig af hvilket tema der søges indenfor, skal henvendelse om en eventuel samarbejdserklæring med Jobcenter København ske til følgende jobcenter:

Tema 1: Jobcenter København Skelbækgade, att. Jesper Lang-Jensen, mail: qn01@bif.kk.dk
Tema 2: Jobcenter København Nyropsgade, att. Karin Meulengracht, mail: fr79@bif.kk.dk
Tema 3: Jobcenter København Nyropsgade, att. Karin Meulengracht, mail: fr79@bif.kk.dk
Tema 4: Jobcenter København Skelbækgade, att. Jesper Lang-Jensen, mail: qn01@bif.kk.dk
Tema 5: Jobcenter København Musvågevej, att. Edith Næblerød, mail: et18@bif.kk.dk

Ved henvendelse om en eventuel samarbejdserklæring med Jobcenter København skal du sende et projektkonceptoplæg på maksimum 2 sider, der skal indeholde en kort beskrivelse af projektets målgruppe, indhold og metoder, varighed, deltagerantal, evalueringsovervejelser og budgetforslag.

Skabelon til samarbejdserklæring.

Gode råd om at søge

Download pjecen med gode råd her.

Pjecen er blevet opdateret primo september 2010, da datoen for aflevering af evalueringer af 2011-projekter er blevet fremrykket til d. 1. april 2012.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål om puljen, er du velkommen til at kontakte:

Gert Nordskilde, mail: q172@bif.kk.dk, tlf. 33173212
Mads Roesdahl, mail: ya88@bif.kk.dk, tlf. 33173499
Anja Ludvigsen Ryø, mail: ee63@bif.kk.dk, tlf. 33173384



Sidst redigeret 03/09 - 2010
Henvendelse Telefon
Jobcenter København
Find det nærmeste jobcenter
Tlf: 82 56 56 82
Telefontid:
Mandag - torsdag
8.30 - 16.00
Fredag
8.30 - 15.00
 
Er du blevet ledig?
Så klik ind på Jobcenter Københavns hjemmeside og læs om dine rettigheder og pligter

Få svar på dine spørgsmål
Har du et spørgsmål til Jobcenter København, kan du måske finde svaret på Jobcenter Københavns hjemmeside


Dine økonomiske forhold
Alle forhold vedrørerende kontanthjælp, barselsdagpenge og sygedagpenge varetages af Ydelsesservice.
Læs om ydelsesservice her!
 

Jobcenter Sygedagpenge.

hjælper dig med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis du er sygemeldt. Jobcenter Sygedagpenge indkalder dig automatisk til en samtale, hvis du er sygemeldt i en længere periode
Læs mere her