Genbrugsstationer

Alle borgere i Københavns Kommune må aflevere affald på genbrugsstationerne. Virksomheder, der betaler erhvervsaffaldsgebyr, må også gerne benytte genbrugsstationerne.

Foto af genbrugsstation

I København har vi to typer af genbrugsstationer: Genbrugsstationer og Nærgenbrugsstationer.

Genbrugsstationer:

  • Modtager ca. 30 forskellige affaldsfraktioner - se sorteringsvejledning
  • Har som regel åbent alle ugens dage - se åbningstider og lukkedage under den enkelte genbrugsstation
  • Der er adgang for køretøjer, der vejer op til 3.500 kg + evt. trailer
  • Er som regel større end 3.000 m2
  • Ordensregler for genbrugsstationer

Nærgenbrugsstationer: 
  • Modtager 11 forskellige affaldsfraktioner - se sorteringsvejledning
  • Modtager ikke byggeaffald, sanitet, haveaffald, affald til deponi, asbest og eternit
  • Har åbent tre dage om ugen - se åbningstider under den enkelte nærgenbrugsstation
  • Der er ikke adgang for køretøjer
  • Er mindre end 1.000 m2
  • Ordensregler for nærgenbrugsstationer

Alle pladser er bemandet, så spørg hvis du er i tvivl om, hvad der må afleveres og hvordan det skal sorteres. Personalet kan ikke kontaktes telefonisk af hensyn til den daglige drift.

Benyttelse af genbrugsstationerne i nabokommunerne
Alle københavnske borgere i Københavns Kommune kan desuden benytte de genbrugsstationer, der ligger i kommunerne omkring København. Vær opmærksom på at reglerne her kan være anderledes end dem i København. Københavnske virksomheder må kun benytte de genbrugssstationer, der er i I/S Amagerforbrændings opland.

Benyt klare plastsække
Affald, der ikke kan afleveres enkeltvis, skal afleveres i klare sække eller anden gennemsigtig emballage.

Mængdegrænser
Vær opmærksom på, at der er mængdegrænser for visse typer af affald. Mængdegrænserne fremgår af sorteringsvejledningen.

Kvittering for erhvervsaffald
Da erhverv altid skal kunne dokumentere, hvor deres farlige affald er afleveret, er det muligt at få en kvittering ved afleveringen. Dette gælder også øvrige affaldsfraktioner. Kvittering for aflevering af affald.

Byttecentre

Er dit affald for godt til at blive smidt ud eller ønsker du at se, om der er kasserede effekter, du selv kan bruge, kan du benytte byttecentrene, som findes på samtlige genbrugsstationer og nærgenbrugsstationer - bortset fra Vasbygade Genbrugsstation. 
OBS: byttecentrene lukker en halv time før genbrugsstationens lukketid.

Erhvervsaffaldsgebyrer
Den 1. januar 2010 trådte der nye landsdækkende regler i kraft vedrørende erhvervsaffaldsgebyrer. Disse regler har medført at kommunen ikke længere opkræver erhvervsaffaldsgebyret, herunder genbrugsstationsgebyret, over ejendomsskattebilletten, men i stedet direkte hos virksomheden. Læs mere om erhvervsaffaldsgebyrerne.

 
Sidst redigeret 17/01 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Miljø/Affald
Teknik og Miljøforvaltningen
E-mail: affald@tmf.kk.dk
For flere kontaktoplysninger
Nu kan du aflevere HÅRD PLAST på genbrugsstationen i Vermlandsgade:

Sammen med Amagerforbrænding gennemfører kommunen et forsøg med udsortering af al hård plast på genbrugsstationen i Vermlandsgade. Spørg personalet på genbrugsstationen efter mere information.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212