Københavns Miljøregnskabs Banner - Dreng på cykel

Mulighed for yderligere sortering

Københavnerne er generelt gode til at sortere, men sorteringen kan blive endnu bedre. Det er til gavn for miljøet.

 

Mål for affaldet i København:
 

  • At 33.000 ton af det affald, der ellers ville gå til forbrænding i 2012, bliver sorteret fra til mere miljøvenlig behandling. Det svarer til, at mængden til forbrænding bliver ca. 10 % mindre (Affaldsplan 2012).
       

  • At væksten i affaldsmængderne reduceres med 10 % – det svarer til, at kommunen vil forebygge 2.500 ton affald i 2012 (Affaldsplan 2012).
     

 

Mindre affald fra husholdningerne i 2010

I 2010 faldt mængden af husholdningsaffald per indbygger i Københavns Kommune for tredje år i træk. Der blev især indsamlet mindre storskrald i 2010.
  
Generelt betyder mindre mængder husholdningsaffald selvfølgelig også, at der er mindre mængder af det kildesorterede affald til genanvendelse. Heldigvis er faldet samlet set mindre for det genanvendelige affald, end det er for affald til forbrænding. Det tyder på at Københavns borgere fortsat er opmærksomme på, at sortere deres affald.

   

  
 

Mængden af papir falder

Mængden af papir fra husholdninger er faldet markant de seneste par år. Dette skyldes sandsynligvis, at der er færre husstandsomdelte gratisaviser, og at færre husstande abonnerer på aviser. Det kan dog også tages som et positiv tegn om, at der måske er flere, der vælger at have et ”Nej tak til reklamer”-skilt, bruger e-boks eller gør andre ting for at forebygge papir. I København har 39 % af husstandene fx et ”Nej tak til reklamer”-skilt, og det betyder, at der spares mere end 6.000 tons papir om året.
 

Mængden af glas er steget fra 2009 til 2010. Det skyldes, at flere etageejendomme har fået kommunale beholdere til glas i gårdene. Mængden af pap er stort set uændret i forhold til 2009, mens der indsamles en smule mindre elektronikaffald.
  

Det skal være nemmere at sortere

Kommunen fortsætter indsatsen for at øge indsamlingen af det genanvendelige affald og det affald, som skal sendes til særlig behandling. Således skal beboerne i de københavnske etageejendomme i løbet af 2012 begynde at sortere plast, metal og små elektroniske apparater fra.
 
Indsatsen for sortering af plast både fra husholdninger og erhverv vil desuden blive yderligere forstærket. Københavns Kommune deltager de næste år i et større samarbejde med europæiske byer om plastaffald. Ved at få plastaffald ud af affaldet til forbrændingen mindskes CO2-udledningen fra forbrændingsanlægget.

 
Sidst redigeret 08/11 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Københavns Miljøregnskab
Teknik- og Miljøforvaltningen
E-mail: miljoe@tmf.kk.dk
For flere oplysninger
Læs mere  Læs mere
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212