Luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes (Miljømetropolen, 2007)
I København kommer luftforureningen i dag langt overvejende fra trafikken i byen. På de mest trafikerede gader, fx H. C. Andersens Boulevard, vurderes op til 90 % af luftforureningen at stamme fra biltrafikken.
Generelt er der de seneste år sket en væsentlig forbedring af byens luftkvalitet, men forureningen med kvælstofdioxid (NO2) udgør fortsat en udfordring. Målingerne for 2010 viser, at luftens indhold af kvælstofdioxid fortsat ligger over den grænseværdi, som skulle være overholdt fra 2010. Og Danmarks Miljøundersøgelser har beregnet, at grænseværdien for årsmiddelværdien i 2010 var overskredet på i alt 29 københavnske gadestrækninger.
Luftens samlede indhold af partikler på under 10 µm i diameter – under ét kaldet PM10 – har til gengæld ligget under EU’s grænse for årsmiddelværdien siden 2007. Og fra 2009 har døgnmiddelværdien på 50 µg/m3 heller ikke været overskredet mere end de tilladte 35 gange. Noget tyder på, at en af de væsentlige årsager til det markante fald i luftens partikelindhold fra 2009 er udlægning af ny belægning med støjsvag asfalt på H.C. Andersens Boulevard i efteråret 2008. Analyser har vist, at belægningen giver anledning til mindre vejstøv end normalt.
Der kan blive tale om, at EU udsætter fristen for opfyldelse af grænseværdien for kvælstofdioxid på baggrund af en luftskvalitetsplan, som Miljøstyrelsens laver. I oplægget til planen vurderes det, at en fortsat skærpelse af EU’s miljøkrav til nye biler, nye miljøkrav til taxaer samt kommunens miljøzone vil kunne sikre, at grænseværdien overholdes i 2015.
Kommunen vurderer, at der også er behov for bedre muligheder for, at kommunen kan regulere omfanget af biltrafikken og for at udbygge miljøzonekravene, så de fx omfatter andet end tunge køretøjer. Hermed ville der også være mulighed for at øge indsatsen i forhold til de ultrafine partikler på under 0,1 µm, som meget tyder på, i dag udgør det væsentligste problem i relation til luftforurening i byen.
De virkemidler, kommunen anvender i dag, omfatter bl.a. trafiksanering, restriktioner for parkering, fremme af cykeltrafik, støjdæmpende asfalt samt miljøkrav ved udbud af den kollektive trafik og indkøb af egne biler. Et fyrtårnsprojekt i klimaplanen er, at 85 % af alle kommunens biler i 2015 skal være brint- eller elbiler. Motorerne i sådanne køretøjer giver i modsætning til fx køretøjer, der bruger biodiesel eller biogas, hverken anledning til støj eller luftforurening i nærmiljøet. Planlægning af nye byområder sker med fokus på nærhed til stationer og på kollektiv trafik.
Luftforureningen i byen er et af de to vigtigste miljøproblemer, som kommunen bør gøre en indsats i forholdt til. Det har københavnerne ment hver gang de sidste fire år. Kommunen spøger hvert år et panel af repræsentativt udvalgte borgere om, hvad de mener, de vigtigste miljøproblemer er. I den seneste undersøgelse fra starten af 2011 svarede i alt 60 %, at luftforurening er vigtig.
