Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.Retten til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn forudsætter, at barselslovens bestemmelser om beskæftigelseskravet er opfyldt.Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Det er sygeperiodens længde, der er afgørende for, om barnet er omfattet af bestemmelsen, og ikke sygdommens art.
For enlige forsørgere gælder der lempeligere regler. Enlige forsørgere med ret til ordinært børnetilskud har ret til dagpenge, hvis barnet er indlagt på hospital, selv om opholdet varer mindre end 12 dage.
Ansøgning og dokumentation
Ansøgningen om dagpenge til pasning af alvorligt syge børn skal ske senest en uge efter, at barnet er rask.
For enlige forsørgere gælder dog, at ansøgning skal ske senest 1 uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet.