Feriepenge

Læs her hvordan du får dine feriepenge udbetalt som studerende, ledig og/eller kontanthjælpsmodtager

Feriepenge fra FerieKonto

Når du skal have feriepenge fra FerieKonto, skal du logge ind med NemID på www.FerieKonto.dk eller på Min Side på Borger.dk. Her kan du indtaste, hvornår du holder ferie. Du skal derfor ikke mere have underskrift fra arbejdgiver, a-kasse eller kommune, når dine feriepenge er indbetalt til FerieKonto, og du skal ikke længere sende dit feriebevis ind.  Dette gælder, uanset om du er ansat hos en arbejdsgiver, er studerende, ledig, kontanthjælpsmodtager eller andet.

Du skal dog altid aftale ferien med din arbejdsgiver, kommune eller a-kasse.

Kommuner og a-kasser har adgang til at få oplyst, om du har fået udbetalt feriepenge fra FerieKonto med henblik på kontrol.


Er du studerende og på SU


Hvis du ikke har et job ved siden af studierne, må du gerne holde din ferie, imens du studerer og samtidig får udbetalt SU. Du skal altså ikke nødvendigvis holde fri fra studierne for at få udbetalt dine feriepenge.
Har du en arbejdsgiver, mens du studerer, skal du holde fri fra dette job, mens du holder ferien.


Feriekort 

Med et feriekort i hånden kan du få udbetalt dine feriepenge, men det kræver en underskrift fra din arbejdsgiver, hvis du er i job, og en underskrift fra kommunen eller a-kassen, hvis du er ledig. Som kontanthjælpsmodtager skal du rette henvendelse til Ydelsesservice København.


 

 
 
Henvendelse Telefon
Jobcenter København
Find det nærmeste jobcenter
Tlf: 82 56 56 82
Telefontid:
Mandag - torsdag
8.30 - 16.00
Fredag
8.30 - 15.00
 
Ydelsesservice Information

Få hjælp til udbetaling af feriepenge
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212