Hvis du vil søge om pulje- eller støttemidler

Her på siden kan du få et overblik over de forskellige pulje- og støtteordninger, der findes i Københavns Kommune.



Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

 

København Kommunes Metodeudviklingspulje
Der ydes støtte til metodeudviklende projekter, der kan fremme beskæftigelsen for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Københavns Kommune. Projekterne bør være arbejdsmarkedsrettede, men tilrettelagt ud fra en helhedsorienteret tilgang, så der tages hensyn til målgruppens behov.

Københavns Kommunes VI KBH'R pulje 
Der ydes tilskud til iværksættelse af og gennemførelse af aktiviteter, hvor kulturhuse, institutioner eller boligselskaber i København, i samarbejde med lokale foreninger og/eller bestyrelser, ønsker at markere den kulturelle mangfoldighed i København gennem kulturelle eller religiøse fejringer.


Socialforvaltningen

 

Støtte til frivilligt socialt arbejde i h.t. § 18 i Lov om Social Service
Der ydes støtte til det frivillige sociale arbejde i Københavns Kommune, som udføres med henblik på at forebygge og afhjælpe sociale og sundhedsmæssige problemer.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

 

Frivillige foreningers aktiviteter med børn og unge under 25 år
Frivillige foreninger kan søge tilskud til kontinuerlige aktiviteter med børn og unge under 25 år såsom: Idræt, spejder, musik, kunst, dans samt aktiviteter på mellemfolkeligt, religiøst eller idepolitisk grundlag.

Tilskud til folkeoplysende voksenundervisning
Folkeoplysningsloven giver mulighed for, at foreninger kan søge tilskud til undervisning af voksne, samt børn og voksne sammen. 

Udviklingspuljen
Formålet med puljen er at støtte initiativtagere, som tilbyder fritidsaktiviteter for børn og unge. Projekter rettet mod etniske minoriteter er også meget velkomne til at søge.

Brobygningspuljen
Frivillige foreninger kan søge om tilskud til initiativer, der understøtter etniske minoriteters introduktion og kendskab til det frivillige folkeoplysende foreningsliv for børn og unge. (Der er ikke flere midler i puljen i 2009)

Klubhuspuljen
Denne pulje retter sig mod større nybygninger eller gennemgribende renoveringer af klubhuse med henblik på at styrke rammerne for fællesskabet i idrætsforeningerne. Klubhuspuljen er årligt på 5 mio. kr. og det forventes at maximalt 5 projekter støttes.

Scenekunstudvalgets pulje
Støtter scenekunstneriske projekter i Københavns Kommune. Støtten ydes primært i form af underskudsdækning pr. opførelse. Man skal ansøge senest 2. måneder før premieren.

Musikudvalgets støtteordninger
Musikudvalget har to støtteordninger: Honorarstøtteordningen, der er et tilbud til de rytmiske spillesteder. Derudover kan der søges støtte til afholdelse af enkeltstående musikprojekter og -arrangementer samt musikrelaterede projekter, som f.eks. workshops, seminarer og kurser.

Støtte til billedkunstneriske projekter
Københavns Billedkunstudvalg indkøber kunst og støtter billedkunstneriske projekter. Støtten går fortrinsvis til professionelle billedkunstnere og ydes i form af underskudsgarantier. Kun projekter med offentlig adgang støttes.

Snabslanten
Puljen støtter hurtigt og med begrænset krav om afrapportering den alternative ungdomskultur, hvor projektets samlede budget ligger under 10.000 kr. Der gives støtte til kulturelle aktiviteter, arrangementer/projekter, der er forankret i Københavns Kommune. Puljen støtter projekter for og af unge i aldersgruppen fra 13 til 30 år.

Ungdomskulturpuljen 
Puljen støtter lidt større projekter med et budget på over 10.000 kr. Puljen støtter kulturelle aktiviteter, arrangementer og projekter, der er forankret i Københavns Kommune, og som er for, eller af unge i alderen 13 til 30 år, som er bosat i Københavns Kommune. Etablerede institutioner, der laver projekter som henvender sig til og involverer unge, kan ligeledes opnå støtte. Projekterne skal være offentligt tilgængelige.

Projektpuljen
Projektpuljen er nedlagt med virkning fra den 1. marts 2009.

Puljen for Kunst- og Kulturprojekter
Puljen for Kunst- & Kulturprojekter er nedlagt med udgangen af 2009.


Økonomiforvaltningen



Københavns Kommunes Arrangementspulje
Puljen har til formål at dække udgifter, som arrangører af større udendørsarrangementer m.v. i Københavns Kommune måtte have hos kommunen. Der ydes fx støtte til udgifter til afspærring, skiltning, opstilling af scene m.m. i forbindelse med fx sports- og kulturelle begivenheder.

Puljer under lokaludvalgene
Du kan søge om at få støtte fra Københavns 12 lokaludvalg. Lokaludvalgene støtter aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk.

Kickstartpuljen
Kickstartpuljens formål er at støtte projekter, som højner kvaliteten af livet i byens forskellige lokalområder.



Teknik- og Miljøforvaltningen

 

Tilskud til bad og toilet i almene boliger 
Ifølge BBR-registret er mange almene boliger i København uden bad og toilet. Der er nu mulighed for at søge om støtte til etablering af bad og toilet i disse boliger. Ansøgningsfristen er den 1. april 2010.


Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

 

Økonomisk støtte til aktiviteter for ældre københavnere efter Servicelovens § 79 (tidligere § 65)
Der ydes støtte til aktiviteter, som fremmer sundhed og livskvalitet for ældre, der modtager social pension eller efterløn.

/upload/service til dig/kultur og fritid/fritidsliv/forside filer/170x100tilskud.jpg
Støtteguide
Puljemidler i og uden for
Københavns Kommune