Foto af pige

EAT - skolemad i København

Mange skolebørn i København kan købe et sundt og velsmagende dagligt måltid mad på skolen. Men EAT er ikke bare mad. EAT er også flotte skoleboder, lækre cafeer, gode madvaner, maddannelse, økologi og meget mere.
Du kan læse alt om EAT og bestille mad på EATs hjemmeside www.eat.kk.dk

EAT knap gulHvid EAT-knapknap med hjerteKnap stribetKnap stribetKnap Eat itKnap blåEAT knap rød/blåKnap I love EATKnap gul


EAT er modig mad
Maden til eleverne i indskolingen og mellemtrinnet (0.-6. klasse) leveres i klassen og eleverne spiser sammen - med læreren som vært. Alle skoler har fået en ”værtskabspakke” med inspiration og rekvisitter, som klasserne helt konkret kan bruge til at danne rammen om et hyggeligt måltid. 

De store elever vil gerne have god tid til at spise, foretrækker at spise for sig selv og helst ikke i klasseværelserne. Derfor har vi indrettet cafémiljø/lounge til de store elever, på alle de skoler, hvor det kan lade sig gøre.

Skolebørn ved tavle

EAT er engageret fællesskab

Det er elever fra udskolingen, der står for at drive skoleboden. De får hjælp af en voksen, som er med til at sikre, at eleverne ikke bare skal servere maden. Eleverne lærer at være køkkenmedarbejdere, distributører, sælgere og værter, og de lærer at samarbejde uden for klasseværelset.

Hvor, hvordan og hvor meget
EAT kan bestilles på www.eat.kk.dk/bestil. Maden kan bestilles indtil 10-frikvarteret hver dag.


EAT er Københavns Kommunes satsning på sundhed
EAT skal også give børnene sunde og gode madvaner, som de kan tage med ind i voksenlivet. På længere sigt skal EAT være med til at forbedre folkesundheden. Derfor satser Københavns Kommunes stort og giver et betydeligt tilskud pr. frokostmåltid. Derudover arbejder Københavns Kommune for, at de socialt dårligt stillede børn også får glæde af EAT, for det er ikke mindst dem, der har brug for et dagligt måltid mad. I første omgang er der pilotprojekter med skolemad til fattige børn på seks skoler.

Hvem står bag EAT
Konceptet EAT er udviklet af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og Københavns Madhus. Opskrifterne og den kulinariske kvalitet af maden er udviklet af en faddergruppe, som også har været med til at sikre, at skolemaden bidrager til maddannelse.  Maden leveres af køkkenet i De Gamles By under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Højre pil Læs meget mere om EAT og bestil maden på www.eat.kk.dk

 
Sidst redigeret 24/10 - 2011
 
Kontakt EAT EAT-logo
Mad og Indkøb
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Gyldenløvesgade 15, 6. sal
1502 København V
Tlf: 33 66 44 72;
ring kl. 9.30-11.30
E-mail: EAT-mails@buf.kk.dk


EAT skolemad giver skolebørn energi og en glad og lærerig skoledag.

www.eat.kk.dk

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212