Medlemstyper

find den medlemstype der passer til din virksomhed
Banner med grønt blad Grønne Erhverv- og Klimapluslogo

Grønne Erhvervs forskellige medlemstyper



KLIMA+ Virksomhed
KLIMA+ Virksomhed henvender sig til alle brancher, som vil arbejde med at nedbringe deres klimapåvirkning. Som KLIMA+ Virksomhed arbejder I ud fra en inspirationsliste med specifikke forslag tilrettet jeres branche.
Læs mere om KLIMA+ Virksomhed.

Bliv KLIMA+ Virksomhed



KLIMA+ Restaurant
Hvis du har en restaurant eller café,  kan du deltage som KLIMA+ Restaurant. En KLIMA+Restaurant skal som minimum lave en menu med en eller flere klimavenlige retter og skal annoncere disse som en KLIMA+ Menu.
Læs mere om KLIMA+ Restaurant.

Bliv KLIMA+ Restaurant



KLIMA+ Frontløber
KLIMA+ Frontløber er vores tilbud til dig, der vil gøre en ekstra indsats for klimaet. Du skal enten udarbejde og offentliggøre en klimaplan eller gennemføre tiltag i virksomheden, som betyder at I reducerer jeres CO2-udledning med 2% om året. Jeres klimaarbejde skal også inkludere virksomhedens afledte CO2-udledninger.

Endelig skal I vise samfundsansvar ved at inddrage medarbejdere, kunder og/eller partnere i arbejdet og ved at dele jeres erfaringer med andre virksomheder.
Læs mere om KLIMA+ Frontløber.

Bliv KLIMA+ Frontløber


Grøn Salon
Er du frisør kan vi tilbyde dig at blive Grøn Salon. Grøn Salon er en landsdækkende certificeringsordning, som Grønne Erhverv udbyder i samarbejde med Energitjenesten. I København er det gratis at være Grøn Salon.  

Vi stiller krav til indholdet af kemiske stoffer i dine produkter. Det er til glæde for både dine medarbejdere og kundernes sundhed. Ligeledes er der krav til driften i salonen. Som Grøn Salon vil du få gratis råd og vejledning i miljøarbejdet.

Under Værktøjer kan du læse mere om kriterier for at blive til Grøn Salon. Her finder du også Grøns Salons forbudtliste, negativlisten, positivlisten og stofoversigten - alle lister vi har udarbejdet for at gøre det lettere for dig at slippe af med sundheds- og miljøskadelige stoffer. Du kan læse mere om Grøn Salon på Grøn Salons hjemmeside.

Hvis du vil være Grøn Salon, kan du kontakte Johan Galster fra Center for Miljø på 33 66 59 02 eller jogals@tmf.kk.dk.


Miljøledelse
Har du en større virksomhed vil Grønne Erhverv inspirationslister ikke rumme alle de klima- og miljøspørgsmål, som er relevante for dig. Vi anbefaler derfor at du anvender et miljøledelsesystem. Dette er ligeledes tilfældet, hvis du ønsker at få certificeret dit miljøarbejde.

Miljøredegørelsen hjælper dig med at træffe bevidste valg, der kan forbedre miljø og sundhed på din virksomhed. Samtidig kan du bruge miljøredegørelsen som en seriøs dokumentation for din virksomheds fortsatte miljøindsats, fx over for myndigheder og samarbejdspartnere.

Få hjælp til hvordan du arbejder med miljøledelse under Værktøjer.

Tilmeld dig her, hvis du vil arbejde med miljøledelse

Sidst redigeret 27/04 - 2012
 
NYHEDSBREV
Send os en mail og få
KLIMA+ nyhederne i din mailboks
groenneerhverv@tmf.kk.dk
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212