Gravetilladelser

Regler, betingelser med videre for ansøgning om gravetilladelse samt link til ansøgningsportal


Hvis du ønsker at grave i offentlig vej / privat fællesvej, skal du søge om tilladelse hos Københavns Kommune

 

Inden du søger, skal du læse Bestemmelser for opgravning/retablering i offentlige veje/private fællesveje i Københavns kommune, version A15122011, links nederst på denne side samt gældende love og regler som der er link til i bestemmelserne.


Alt arbejde skal udføres efter bestemmelserne i ovennævnte dokumenter.


Bestemmelserne for gravetilladelse kan ændres, hvis det af overordnede hensyn skønnes at være nødvendigt, uden at Københavns Kommune kan gøres erstatningspligtigt.

Bliv oprettet som bruger


For at søge om gravetilladelse skal du være oprettet som bruger. Dette bliver du ved at sende oplysning om:
 
CVR-nummer og P-nummer
Firmanavn
Firmaadresse
Postnummer og by
samt firmaets telefonnummer 

til vejforvaltning@tmf.kk.dk

Offentlige virksomheder skal endvidere oplyse EANnummer.

Søger du som privatperson skal du oplyse dit CPR-nummer.

Indsender du oplysningerne inden kl. 14:00, får du som hovedregel dit login samme dag.


Ansøg her om gravetilladelse


Udfyld ansøgningen på ansøgningsportalen, vælg udførelsesmetode og vedhæft målfaste tegninger i pdf-format af ledningstraceet samt upload afmærkningsplaner, der viser, hvordan området ved og omkring gravningen afspærres. Disse skal godkendes af Center for Trafik og Politiet inden arbejdet påbegyndes.


Husk at tilladelsen til enhver tid skal kunne fremvises på arbejdsstedet ved forespørgsel fra politiet eller anden myndighed.


Afmærkningsplaner


Københavns kommune har i samarbejde med Politiet udarbejdet og godkendt nogle generelle afmærkningsplaner: 1.0, 1.0A, 1.1, 1.2, 1.3, 2.0A, 2.0C, 2.1A, 5.0, 6.0, 6.0C, 6.1, 6.2, 6.36.4 og 6.5. Brug en/flere af disse planer, hvis den/de svarer til de faktiske forhold på stedet og husk at uploade den/dem i din ansøgning. Hvis ingen af planerne passer til forholdene, skal du selv udarbejde og uploade en konkret afmærkningsplan for opgaven.


 

Svarfrist



Hvis din ansøgning opfylder kravene, kan du forvente, at vi behandler den inden for 5 arbejdsdage når det vedrører offentlige veje. Vedrører det private fællesveje skal Center for Trafik, i henhold til Forvaltningsloven, foretage partshøring, hvilket forlænger behandlingstiden, således at svar først kan forventes inden for ca. 3 uger.


 

Øvrige links


Udførte belægningsarbejder 2010

Udførte belægningsarbejder 2011

Planlagte vej- lednings- og anlægsarbejder 2012




 
 
Henvendelse Henvendelse
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Trafik
Vejforvaltning
Islands Brygge 37
2300 København S

Postadresse
Postboks 450
1505 København V.

e-mail: vejforvaltning@tmf.kk.dk

Telefonkontakt
Tlf. 33663301

Mandag til fredag kl. 9:00 til 15:00

Sidste nyt omkring ansøgningsportalen



Mailsystemet virker igen. Skal du forlænge eller afmelde en sag, skal dette ske via ansøgningsportalen.

Den 2. januar 2012
Vær opmærksom på at betingelser og retningslinjer er revideret pr. 15.12.2011.


 

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212