Erhvervsperiodekort

Vejledning

Alle virksomheder uanset branche og adresse kan købe erhvervsperiodekort. Ordningen gælder kun for virksomhedens køretøjer, hvis disse efter registreringsbekendtgørelsen alene lovligt må anvendes erhvervsmæssigt. Det vil sige køretøjer:


  • på gule nummerplader, der ikke må bruges til privat kørsel og kun lovligt må bruges til vare- og godstransport
  • samt køretøjer på hvide og gule nummerplader, der ikke må bruges til privat kørsel og som kun lovligt må bruges til erhvervsmæssig persontransport som fx taxi og sygetransport
  • køretøjet må maksimalt have en totalvægt på 3.500 kg.


Vi skal oplyse om, at vi henter dokumentation fra Centralregistret for Motorkøretøjer. Hvis du ikke ønsker dette, skal du fremvise en registreringsattest, gerne i kopi.

Erhvervsperiodekortet giver lov til at parkere i hele betalingsområdet i Københavns Kommune. Du kan købe et ubegrænset antal erhvervsperiodekort. Erhvervsperiodekortet kan udstedes til minimum fem betalingsdage og op til 12 måneder. Der er ikke moms på betaling for parkering og dermed heller ikke for erhvervsperiodekort.


Vær opmærksom på at erhvervsperiodekortet ikke fritager for at overholde eventuelle lokale p-restriktioner på strækninger, hvor der er markeret tids- eller andre parkeringsbegrænsninger ved særlig skiltning. 

For at erhvervsperiodekortet er gyldigt, skal du anbringe det synligt i køretøjets forrude.

Hvordan fungerer det?

Du kan bestille periodekort med startdato senest 2 måneder fra d.d. Et erhvervsperiodekort kan for eksempel købes fra torsdag til torsdag.
Du betaler for torsdag, fredag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag = 6 dage.
Erhvervsperiodekortet er gyldigt alle de valgte dage inkl. lørdag og søndag.

Hvis du har ændringer til dit erhvervsperiodekort fx i forbindelse med køb af en ny bil, eller hvis licensen er bortkommet, koster det 100 kr. i ekspeditionsgebyr at få månedskortet ændret. Du er forpligtet til at returnere det gamle erhvervsperiodekort.

Hvis du ikke længere skal anvende erhvervsperiodekortet vil Center for Parkering tilbagebetale det beløb, der modsvarer den resterende periode, når kortet returneres.


Udenlandsk indregistreret bil

Virksomheder kan få erhvervsperiodekort til udenlandsk indregistreret bil, hvis køretøjet udelukkende er indrettet til godstransport. Center for Parkering vil anmode om at få bilen vist frem.

 

Salgssteder

Køb erhvervsperiodekort online.


Du kan desuden købe erhvervsperiodekortet i Center for Parkerings butik i Borgergade 24 B, 1., 1300 København K, eller du kan indbetale via Netbank (Home Banking) anvendes betalingsID: +04 <0000000064942709+04966066.  I den forbindelse skal du husk at angive:

  • Navn og adresse
  • Registreringsnummer på bilen
  • Antallet af dage/perioden - altså start- og slutdato - der ønskes på kortet.


Når det er betalt, sender vi det til dig. Du vil modtage periodekortet ca. syv hverdage efter din betaling. Hvis du har brug for det før, skal du henvende dig i vores butik.

   

 
Sidst redigeret 30/04 - 2012
 
Relaterede links  Links 

» Kort og gadefortegnelse
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212