Industri og arbejderbevægelse

Økonomien er kommet på fode igen. Der indføres frihed til at drive handel og håndværk, og nye foretagsomme pengemænd overtager initiativet i København. Uden for voldene bliver store virksomheder grundlagt, organiseret som aktieselskaber. De første vand- og gasværker bliver bygget, og der oprettes banker og institutioner til støtte for handel og industri. Der er sat gang i Københavns udbygning. Forbilledet er Paris med brede boulevarder og beboelsesejendomme opført med inspiration fra fransk arkitektur. Finansmanden C.F. Tietgen fuldfører Marmorkirken, og brygger Carl Jacobsen tager initiativ til at forskønne byen med ny kunst. Store industriudstillinger skaber opmærksomhed om alt det nye – om fremskridtet.

Fagbevægelsen etableres
Bag den internationale facade med de elegante stormagasiner og forlystelser vokser industrikvarterne og arbejderkvartererne mere eller mindre tilfældigt op. Ofte som hæmningsløst spekulationsbyggeri med al for tæt bebyggelse på grundene. Men den nye arbejderbefolkning, der er indvandret fra landet til den nye industri i byen, begynder at organisere sig i 1870'erne og stille krav om bedre leve- og arbejdsvilkår.