Fakta om kommunen
 
Foto af indgangen til rådhuset
 
Moderne tider

I 1901 bliver Københavns Kommune udvidet med store landområder nord, syd, og vest for byen. Landsbyerne i Sundbyerne, Valby, Vanløse, Husum, Brønshøj og Emdrup giver plads til byens vækst. Man bygger samtidig det nuværende rådhus til at betjene den nye, store kommune. Overalt bygges institutioner og skoler til den hastigt voksende befolkning.

Valgret og social bevidsthed
I 1908 får også kvinder kommunal stemmeret. Og ved en grundlovsændring i 1915 indføres almindelig valgret for alle uden hensyn til indtægt. Efter at Socialdemokratiet får flertal i bystyret, overtager kommunen flere og flere sociale opgaver. Der bliver bygget moderne socialt boligbyggeri i yderkvartererne og anlagt parker og idrætsanlæg. Folkesundheden styrkes med lys og luft. I 20'erne og 30'erne blomstrer forlystelseslivet, men samtidig lægger en økonomisk krise i 30'erne en dæmper på byen. Arbejdsløsheden stiger til uhyggelige højder.

Byen besættes
Under 2. Verdenskrig bliver Danmark, og dermed København, besat af tropper fra det nazistiske Tyskland. Men først i 1943-45 bliver byen for alvor mærket af krigen med sabotageaktioner og enkelte bombardementer. I forhold til andre europæiske storbyer slipper København stort set uskadt gennem 2. Verdenskrig.
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212