Fakta om kommunen
 
 

Københavns Rådhus

Oplysningen Seværdigheder Viden om...


MODEUGEN indtager Rådhuset 30. januar - 4. februar. Alle faste tårnture og rundvisninger er aflyste. Der er kun offentlig adgang til Rådhusbiblioteket, Stadsarkivet og til bryllupper.

  
Lad eventyret begynde
tænkte HC Andersen fra sin plads på boulevarden og inden længe kom de blå husarer til hest og guldkareten med Hendes majestæt Dronning Margrethe forbi for at fejre regentsjubilæet på Borgernes slot.
Dronning Margrethes regentjubilæum med frokost på Rådhuset forløb helt efter bogen. Som det er en dronning værdigt blev der blæst fanfare i lurerne når Hendes Majestæt og Prinsgemalen trådte ind ad hovedporten og ind i Rådhushallen. Da havde Danmarks statsminister, det svenske og norske kongehus, Finlands præsident og mange andre allerede taget plads for at deltage i højtideligheden.
Efter underholdning og smuk korsang i hallen, med over 500 korsangere fra et tyvtal kor, heriblandt de hjemløse, blev jubilaren fulgt op til formandens forværelse af Overborgmester, formand og vært Frank Jensen for, som traditionen byder, skrive i gæstebogen, og videre der fra til festsalen.

Frokosten blev holdt for lukkede døre. Balkondøren gik op og Dronning Margrethe kunne modtage borgernes hyldest. Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med glade mennesker, korsang og flag.
Her inde på Rådhuset er der stor tilfredshed med afviklingen af arrangementet. Kort sagt; alt gik efter bogen.

 


Københavns Rådhus
Rådhuset er tegnet af arkitekt Martin Nyrop og opført 1894-1905.
Bygningsværket er ramme om Københavns politiske liv.

Med fyndordet "Saa er By som Borger" hylder Rådhuset byens borgere der igennem århundereder skabte byen, og minder os og kommende generationer om, at vi er byen.

Rådhuset er borgernes slot, smukt dekoreret og udsmykket og rigt på historie.

Huset er åbent dagligt fra kl. 8.00 til 17.00. Rådhushaven 10.00 - 16.00. Adgangen er gratis og det er tilladt at fotografere.

Oplysningskontoret finder du ved hovedporten. Her fra udgår daglige omvisninger og ture op i Rådhustårnet.
Se link til oplysningen øverst på siden eller hvis du ønsker en særlig oplevelse, gå til Rådhusservices særlige omvisninger / rundvisninger her.

Kom indenfor - vores slot er et besøg værd!



Adgangsforhold

MODEUGEN indtager Rådhuset 30. januar - 4. februar. Alle faste tårnture og rundvisninger er aflyste. Der er kun offentlig adgang til Rådhusbiblioteket, Stadsarkivet og til bryllupper.

Kørestole og barnevogne kan benytte Duedøren - ud for HC Andersen-statuen - hvor der er elevator der giver adgang til Rådhushallen.

Fra Rådhushallen er der elevator til etagerne. Der er desværre ikke elevator til Bryllupssalen som er placeret på 1. sal i Rådhusets midtbygning. Der er mulighed for at få flyttet vielsen ned i Rådhushallen hvis det er et ønske som er begrundet i adgangsforholdene til bryllupssalen. Læs mere om vielser her

Handicapparkeringen bag Rådhuset har to pladser med let adgang til fortovet. Du kan altid spørge Rådhusvagten både i hovedporten og bagporten hvis du har brug for hjælp til at finde rundt.

Læs mere om handicapforhold her



Aktuelt


BORGERMØDE
Næste borgermøde afholdes torsdag den 9. februar kl. 17.30.

Der er adgang for alle til Tilhørerlogen fra kl. 17.00. Indgang via Hovedporten.

Alle borgere har ret til at overvære borgerrepræsentationens forhandlinger - det er en del af vores demokrati.

Københavns Rådhus kaldes også for borgernes slot. Det var borgerrepræsentanternes formand og nationalbanksdirektøren Lauritz Nicolai Hvidt der samlede Københavns borgere den 22. marts 1848 omkring Christiansborg og krævede enevældens ophør; en begivenhed som var uden det store drama men som alligevel må betegnes som den danske revolution hvilket førte frem til grundloven 1849.
Motiverne i udsmykningen af Borgersalen henter inspiration fra vore ældgamle nordiske traditioner for at holde tingmøder men er også en arv fra den franske revolution. Her er kulturarv for alle pengene og vi kan blive en smule klogere på hvor vi kommer fra og hvorfor vi er dem vi er idag.

Hvis I har spørgsmål omkring kommunalpolitik på Rådhuset eller arbejder med temaer som demokrati i skolen, kan I bestille en særlig omvisning af Rådhusservice.
Gå til Rådhusservices særlige omvisninger her

Find dagsorden til Borgerrepræsentationens forhandlinger her

MODEUGEN indtager Rådhuset 31. januar - 3. februar. Alle faste tårnture og rundvisninger er aflyste. Der er kun offentlig adgang til Rådhusbiblioteket, Stadsarkivet og til bryllupper.


JULETRÆET PÅ RÅDHUSPLADSEN

Kulturborgmester Pia Allerslev med Julemanden og alle nissebørnene på Rådhuspladsen 27-11-2011
Foto: Hasse Ferrold
1. søndag i advent, den 27. november - Optoget fra Nyhavn startede kl. 14.30. Juletræet blev tændt på Rådhuspladsen kl. 16.00

Det var 96. gang at vi tændte juletræet på Rådhuspladsen. Første gang var på initiativ af dagbladet Politiken 1914. Bortset fra to gange under 2. verdenskrig er træet blevet tændt hvert år.

Juletræet blev fældet mandag den 21. november i Grib skov og ankom tirsdag morgen hvor skovens folk og håndværkerne fra Rådhuset i fællesskab sørgede for at træet blev anbragt i ”hullet”.

Årets træ er ca. 1,25 meter i diameter (ved roden), 23 m. højt og vejer ca. 8 tons.

Træet er pyntet med 700 elektriske lys, (lavenergipærer) og 100 julehjerter fra Børnenes Kontor. Under træet har nisserne et nissehus.

Juleoptoget arrangeres af brandvæsenet som sørger for at julemanden ankommer med stigevognen . Nissemor og nissebørnene følger efter og hilser på de fremmødte mens julemusikken spiller.

Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev holdt traditionen tro juletalen.

Læs mere om juletræstændningen
her.



Rådhuset åbner dørene op!
Fremover får Rådhusbetjentene nye opgaver med at servicere foreninger og andre der ønsker at bruge Rådhusets flotte lokaler.
Link til udlån af lokaler: www.kk.dk/Borger/KulturOgFritid/Lokaleudlaan/Raadhuset.aspx



Pressemeddelelse om lokaleudlån - billede 


Par udenfor Hovedporten på store bryllupsdag den 11-11-2011
Store bryllupsdag
Den 11-11-2011 blev som bebudet "Store bryllupsdag". På Rådhuset blev 163 par viet på den smukke dag - fra kl. 10 - 18.
Indenfor Hovedporten, blev parrene anvist vej til Bryllupssalen, Festsalen eller Formandens forværelse hvor vielserne fandt sted.
Parrene gled festligt igennem Rådhushallen, akkompagneret af fine sange sunget af Sankt Annæ pigekor, med en bas og et klaver med fra sidelinjen.

Kulturnatten
Kulturnatten 2011 slog alle rekorder på Rådhuset - i år fik vi tæt på 21.000 gæster! Rådhusservice stillede op med rundvisninger; op i tårnet, loftsvandring, grundstenstur og tur til baghuset - alt i alt fik nærmere 1000 besøgende en tårntur eller rundvisning i løbet af aftenen. Det eksakte antal besøgende var 20.981.

Louis armstrong på Rådhuspladsen
Jazz og gang i den

På billedet ovenfor ses et postkort fra 1920'ernes København og der er gang i vores bedsteforældre.
På Rådhuspladsen jonglerer Louis Armstrong med vores fremtid. Så er det jo sjovt at tænke på, at den flyvende sporvogn blev til en underjordisk metro, som får indgang, når den står færdig, lige præcis der hvor "Satchmo" står på billedet;-) Selv flyvske tanker kan altså indhentes af virkeligheden!



Haandarbejdets fremme
Haandarbejdets fremme har i år lavet en fin kalender med mønstre og eksempler på årets korssting 2011. Lisbeth Roum-Møller har designet mønstrene med inspiration fra Rådhusets dekorationer. Det kan vi li´!
Haandarbejdets fremme



Artikler

Svenskens hånd
Natten mellem 10. og 11. februar 1659, skælvede jorden hvor Rådhuset står. Fra sen aften til ved 4-tiden om morgenen stormede svenskerne frem i forsøget på at tage den danske krone. Byen havde allerede halvandet års belejring bag sig. Trods det kunne man møde svenskerne modstand når angrebet kom. Råbene lød over vestvolden, pistolerne flammede i natten, kun få skridt fra Christiansborg.
Året efter slog Kong Frederik 3. en mønt til minde om "Stormen på København". Her ses svenskens hånd række ud efter den danske krone. Ud af skyen kommer Guds sværd og hugger hånden af. Man kan roligt sige, at kronen og riget hang på et hængende hår.
Soli Deo Gloria - Ære være Gud alene, tænkte kongen og tørrede sveden af panden.


Et Raadhus til Alvor og Fest
Filmskaberen Nils Vest har lavet en fin film om Rådhuset. Filmen tager især udgangspunkt i arkitekten, Martin Nyrop, hans tanker og tiden hvor Danmarks største bygningsværk blev opført.
Filmen kan købes som dvd. For mere information gå til Nils Vest hjemmeside her.

Brønddækslet
Det er nok de færreste der kender brønddækslernes opfinder. Manden hed Ernst Nyrop-Larsen og var nevø til arkitekten bag Rådhuset, Martin Nyrop.
Denne "lille" og specielle opfindelse kom til at betyde rigtig meget i en tid hvor der skulle lægges mange nye rør og trafikken begyndte at vokse i byerne. Ernst Nyrop-Larsen gav patentet til kommunen og der var snart stor interesse både indenfor og udenfor landets grænser. London var blandt andet en af de byer der tog opfindelsen til sig meget hurtigt og det er vel sjovt at tænke på, når vi går over en plaza i Italien eller på et strøg i Barcelona, at "dækslerne kommer fra København".

På baggrund af denne historie blev Ernst Nyrop-Larsen ansat som Rådhusforvalter. Det var en betydningsfuld post. Om Rådhusforvalterens gøren og laden, eller meninger om Nytårfestlighederne på Rådhuspladsen stod det at læse i alle københavns aviser. Rådhusforvalteren boede i en lille lejlighed på Rådhuset med sin kone og de fik en søn. Sønnen blev født på Rådhuset, af og til passet i gården af Rådhusbetjentene og blev 16 år inden familien flyttede ud - men det er en anden historie.




















 

 
Sidst redigeret 31/01 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse

Rådhusoplysningen
Rådhusets hovedindgang
1599 København V

E-mail: oplysningskontoret@okf.kk.dk

Åbningstider:
Hverdage: 07:45 - 17:00

Lørdag: 9.30 - 13.00 (begrænset adgang)
Tårnture:
Mandag - Fredag
kl. 11 og 14

Lørdag
kl. 12

Omvisninger:

Mandag - Fredag
Dansk kl. 10 og 13
Engelsk kl. 15

Lørdag
Engelsk kl. 10
Dansk kl. 11
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212