Vi har job med mening og muligheder – og vi har brug for dig!
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en af landets største arbejdspladser med omkring 12.000 ansatte, og vi står for 10 % af ældreplejen i Danmark. Vores ambitioner er tilsvarende store: Vi vil være foregangskommune på ældre- og sundhedsområdet.
Som medarbejder hos os bliver du en del af en professionel og ambitiøs organisation, som sætter fagligheden højt og er frontløber på en række områder. Vi fokuserer på udvikling og nytænkning via fx velfærdsteknologi. Det gør borgerne mindre afhængige af andre og giver dem dermed øget livskvalitet. Det giver også medarbejderne en lettere hverdag. Vi ved, at medarbejderne er den afgørende ressource for at nå målet, og derfor satser vi massivt på trivsel og kompetenceudvikling. Det kan du læse mere om i menuen til højre.
Et job med muligheder
Vi kan tilbyde en bred vifte af meget forskellige job indenfor:
- Pleje og omsorg
- Sundhedsfremme og forebyggelse
- Træning, aktivitet og rehabilitering
- Administration, strategisk udvikling og politisk betjening
Derudover giver vores størrelse dig særdeles gode betingelser for personlig og faglig udvikling. Du kan for eksempel specialisere dig inden for et enkelt område, som særligt interesserer dig eller prøve kræfter med ledelse. Kort sagt: Her behøver du ikke skifte arbejdsplads for at prøve noget nyt – du kan blot skifte til et andet sted i forvaltningen.
Mød en medarbejder
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Borgmester: Ninna Thomsen (SF)
Administrerende direktør: Lene Sillasen
Ansatte: ca. 12.000
Vigtigste faggrupper: Sygeplejersker, SOSU-hjælpere og -assistenter