Nu ruller valget

03. november 2009
Stem, når du har tid. Antallet af steder, hvor der kan brevstemmes, udvides endnu engang i Københavns Kommune op til kommunalvalget 17. november. I slutspurten ruller også campingvognen Valgborg ud i byen.

En stor succes med brevafstemning på to biblioteker ved EU-valget i juni udvides nu til yderligere tre biblioteker. Dermed er der inklusive de seks Borgerservicecentre i alt 11 steder, man kan brevstemme i København.


De bliver til 12, når campingvognen Valgborg nogle af de sidste dage op mod valget kører ud som mobilt valglokale og parkeres på Rådhuspladsen og ved Nørreport Station.


Og det er rigtig nemt at brevstemme, selv om det måske er en overset mulighed for mange. Man skal blot medbringe enten sit sygesikringsbevis eller billedlegitimation som pas eller kørekort.

”Vores mål er naturligvis at tilbyde den bedst mulige borgerservice, og vi ved jo af erfaring, at der på mange valgsteder ofte dannes køer om eftermiddagen på selve valgdagen. Ved at brevstemme kan man inden da passe valget ind i en travl hverdag. For eksempel når man alligevel er på biblioteket for at låne en bog,” siger sekretariatschef Thomas Jakobsen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, der står i spidsen for valghandlingen.


Forventningen er også, at den udstrakte service kan medvirke til at fastholde stemmeprocenten eller måske endda hæve den.


Listen over partiernes forskellige kandidater ligger nu også klar på biblioteker og i Borgerservicecentre, så der kan stemmes personligt.


Der kan selvfølgelig samtidig brevstemmes til valget til Regionsrådet.



Yderligere oplysninger:
Sekretariatschef Thomas Jakobsen, tlf.: 3366 2327















 

 
 
Nyhed Læs mere på



www.kk.dk/valg

Find Valgborg i byen:


· Onsdag d. 11/11 på Rådhuspladsen kl. 12-16


· Fredag d.13/11 ved Nørreport station kl. 12-16


· Lørdag d. 14/11 på Rådhuspladsen kl. 10-14


Brevstem også her:

(Frem til d. 14/11)


Borgerservicecentre:

(Hverdage kl. 10-18 samt lørdag d. 14/11 kl. 10-14)


· Bispebjerg

· Indre By

· Sundby

· Valby

· Vanløse

· Østerbro


Biblioteker:

(I almindelig åbningstid)


· Bibliotekshuset (Rodosvej)

· Brønshøj Bibliotek

· Vanløse Bibliotek

· Vigerslev Bibliotek

· Øbro Bibliotek


Praktisk info om brevafstemning:


· Du kan brevstemme i København, selvom du bor et andet sted i landet (du brevstemmer til din egen kommune naturligvis).


· Du skal bare medbringe dit sundhedskort (sygesikringsbevis) eller valgkort for at brevstemme.


Det er selvfølgelig
gratis at brevstemme.


 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212