Billedkunstudvalget viser værkerne frem!

16. februar 2010
Nu er der mulighed for at se den imponerende samling kunstværker indkøbt af Billedkunstudvalget igennem de sidste 4 år.
Billedkunstudvalget

Du finder et bredt udvalg af moderne samtidskunst – blandt andet funky tegninger af Christian Finne; kompromisløs skulptur fra Andreas Schulenburg, intelligent maleri fra Mette Winckelmann og mange andre spændende kunstnyheder fra vovede samtidskunstnere.

Udstillingen består af 94 kunstværker, som er indkøbt med inspiration fra de i alt 88 udstillinger, Billedkunstudvalget har været på fra 2006 til 2009. Den 19. februar kl. 15 åbner Kulturborgmester Pia Allerslev officielt udstillingen, som kan ses fra 20. februar til 1. marts.


Udstillingen på Københavns Rådhus er åben mandag-fredag 8-17 og lørdag 10-16. Der er gratis adgang.


 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212