København udvikler sig i disse år i stigende grad til en international metropol. En udvikling byens museum ønsker naturligvis ønsker at afspejle og fortsat være en del af i fremtiden.
Med det nye navn vil Københavns Museum styrke sin profil som storbyens museum og sin placering på den internationale arena. Både for byens borgere og de mange tilrejsende gæster. Museet ønsker at give mulighed for at borgernes egne røster kan blive en del af fortællingerne om København, og at grupper og individer, som tidligere har været underrepræsenterede i det kulturelle liv, bliver inkluderede i byens fællesskaber.
Navneskiftet sker samtidigt med lanceringen af museets nye hjemmeside og en ny visuel identitet - begge designet af den grafiske tegnestue Spild af Tid. På den nye hjemmeside vil alle fremover selv kunne uploade egne film og billeder af København og få et forkig på museets store brugerinddragende formidlingsprojekt 'VÆGGEN'.
Læs mere på den nye hjemmeside på www.copenhagen.dk