Kun få af Københavns Kommunes bygninger har en højere koncentration af giftstoffet PCB i fugemasse. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Ejendomme, der har fået rådgivningsfirmaet ALECTIA A/S til at kortlægge omfanget af stoffet PCB i fugemasse i et udsnit af kommunens bygninger. 142 bygninger er undersøgt ud af de 570 bygninger, som er blevet defineret som riskogruppe. Der er tale om bygninger bygget/opført fra 1950-1977, hvor PCB blev brugt og hvor der færdes børn og unge eller hvor brugere bor i længerevarende perioder.I undersøgelsen er der fundet to bygninger med højere koncentrationer af PCB i nogle udvendige fuger og et lille antal bygninger med moderate koncentrationer af PCB. Et højere indhold af PCB i fugerne indikerer alene, at der kan være et forøget indhold af PCB i indeluften, som kan udgøre en mulig sundhedsrisiko for brugerne af bygningerne. Projektchef i Købehavns Ejendomme, Kasper Jacoby udtaler:”Det er positivt, at der er fundet så få bygninger med høje forekomster af PCB i fugemasser. Med udgangspunkt i erfaringer fra Sverige, havde vi frygtet at finde langt flere. Når det er sagt, så tager vi de konkrete fund af PCB alvorligt. Derfor har vi igangsat luftmålinger disse steder for at finde ud af, om der kan være en sundhedsrisiko for brugerne.Københavns Ejendomme vil derfor nu måle indeluften de to steder, hvor der er fundet højere koncentrationer af PCB i de udvendige fuger. Målingerne skal bruges til at afdække, om niveauet af PCB i indeluften udgør en sundhedsrisiko for brugerne af bygningen, og om der er behov for at fjerne de PCB-holdige materialer i de konkrete bygninger. Når luftmålingerne er afsluttet i foråret 2010, vil Københavns Ejendomme forelægge politikerne en handlingsplan for den fremtidige håndtering af PCB i kommunens bygninger. Politikerne skal bl.a. tage stilling til, om undersøgelsen bør udvides til at omfatte de resterende 428 bygninger i risikogruppen. Endelig vil resultatet give politikerne mulighed for at vurdere de samlede PCB-forekomster i Københavns Kommunes bygninger og dermed få et billede af de fremtidige investeringsbehov til forsvarlig og løbende fjernelse af de PCB-holdige materialer. Københavns Ejendomme iværksætter samtidig en proces, hvor indhold og resultater fra den afsluttede undersøgelse kvalitetssikres. Det skal afgøres om metoder og resultater fra undersøgelserne kan overføres på fremtidige undersøgelser for PCB.
FIND FLERE OPLYSNINERResumé af undersøgelsen og den samlede rapport kan findes på Københavns Ejendommes hjemmeside: http://www.kejd.dkEn sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige bygningsfuger kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.KONTAKTProjektchef Kasper Jacoby, Københavns Ejendomme, tlf. 26 30 11 12, mail jacoby@kff.kk.dkAfdelingsleder Torsten Bak, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Center for Ressourcestyring, Bygninger, tlf. 26 16 43 89, mail tb@buf.kk.dkForretningschef Jacob Ulrik Sachse, ALECTIA tlf. 22 10 74 53, mail jus@alectia.comEmbedslæge Kåre Kristiansen, Sundhedsstyrelsen tlf. 72 22 74 71
PCB står for polychlorerede biphenyler, som er en gruppe stoffer, som indeholder chlorforbindelser knyttet til benzenringe.PCB er primært anvendt i fugematerialer inden for byggebranchen men blev forbudt i 1977, dog med visse undtagelser.PCB optages i kroppen ved indtagelse af mad, gennem indånding af luften, og via hudkontakt - hovedparten fra indtagelse af fed fisk og mælk.De PCB koncentrationer, som personer kan blive udsat for i bygninger er ikke akut giftige, men er uønskede og kan over lang tid udgøre en sundhedsrisiko.