Borgerservice i større enheder betyder, at der er råd til nye lokale servicetilbud – fx udstedelse af pas på biblioteket på Lærkevej om lørdagen.Overborgmester Frank Jensen udtaler:- Det gælder om udføre arbejdet smartere, så der bliver plads til mere direkte service til københavnerne – det være sig digital eller fysisk service. Så selvom vi har tilfredse kunder i vores borgerservicecentre, hviler vi ikke på laurbærrene. Det er den nye borgerserviceenhed et rigtig godt eksempel på.Borgerservicen i København samarbejder bredt for at udvikle nye serviceløsninger. Direktør i Københavns Borgerservice Thomas Jakobsen fortæller:- Vi vil samarbejde med biblioteker, andre kommuner, staten og alle andre, der har gode ideer til at skabe bedre borgerservice. Blandt andet har vi netop indgået et samarbejde med IT-Universitetet, som kan være med til at udvikle nye selvbetjeningsløsninger.Nye selvbetjeningsløsninger og digitale hjælpemidler er et centralt værktøj i arbejdet med at levere en bedre og billigere service. Københavns Kommunes nye selvbetjeningsløsning til at melde flytning, e-Flyt, er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at flytte henvendelser fra borgerservicecentrene til internettet. I løbet af 3 måneder er antallet af digitale flytteanmeldelser i Københavns Kommune blevet firedoblet. Indvielsen af Københavns Borgerservice finder sted fredag den 4. juni, kl. 14-16 i Nyropsgade 1.
Kommunikationschef Carsten Johnsen, Københavns Borgerservice, 2673 2331For yderligere kommentarer fra overborgmester Frank Jensen – kontakt Mette Margrethe Elf, mobil 2880 0119
Det nye Københavns Borgerservice får over 400 medarbejdere og vokser yderligere frem til 2011.Københavns Borgerservice håndterer en lang række opgaver som udstedelse af pas, kørekort og sundhedskort, flytteanmeldelser, vielser og meget andet. Fra 2011 bliver Pension København også en del af Københavns Borgerservice, og flere områder kan følge efter.Den seneste måling af borgernes tilfredshed med borgerservicecentrene viste, at 99 procent var meget tilfredse eller tilfredse med den service, de fik i centrene.Københavns Kommune har i dag 54 fysiske indgange hvor københavnerne henvender sig over 5 millioner gange om året. Frem mod 2012 skal flere opgaver samles i Borgerservice-regi, og mange af de personlige henvendelser skal flyttes til telefonerne og til internettet.
En henvendelse fra en borger koster kommunen mellem 3 og 110 kroner, afhængigt af hvordan henvendelsen sker:• Digitalt: 3 kroner (1,8 millioner henvendelser om året)• Telefonisk: 40 kroner (3,344 millioner henvendelser om året)• Personligt: 80 kroner (5,382 millioner henvendelser om året)• Skriftligt: 110 kroner (2,544 millioner henvendelser om året)
Ved at fremme den digitale og den telefoniske kanal, forventer Københavns Borgerservice at opnå en driftsbesparelse på 23,5 millioner kroner i 2013.