København kan ikke indføre p-gæstebilletordning

19. marts 2010
Princippet om ligebehandling af borgerne forhindrer Københavns Kommune i at uddele gratis parkeringsbilletter til indehaverne af en beboerlicens.
Foto af parkerede biler

Ifølge en beslutning fra 2005 i Københavns Borgerrepræsentation skulle indehavere af en beboerlicens i kommunens rød, grøn og blå parkeringszone tildeles seks gratis parkeringsbilletter om året fra 2010, som kunne bruges til deres gæsters parkering fra kl. 20-08.

Efterfølgende er Teknik- og Miljøforvaltningen imidlertid blevet klar over, at ordningen vil stride imod forvaltningslovens princip om ligebehandling af borgerne. Ordningen vil derfor ikke lovligt kunne gennemføres.

Forvaltningen har overvejet, om man ved at justere ordningen vil kunne gøre den lovlig, men har ikke fundet en brugbar model.

En generel uddeling af gæstebilletter er også blevet vurderet. Men den ville få så stort et omfang, at det ville være i konflikt med parkeringsstrategiens formål om at dæmpe biltrafikken og tilgodese beboernes parkeringsbehov.

På denne baggrund har Borgerrepræsentationen besluttet at opgive den tidligere beslutning om at indføre en gæstebilletordning.

Se Borgerrepræsentationens beslutninger

Se beslutningerne på www.kk.dk under Politik og indflydelse:

11. marts 2010: Opgivelse af gæstebilletter til bilister med beboerlicens.

15. juni 2005: Udvidelse af parkomatordningen og justering af takster og licenser.



Yderligere oplysninger:

· Projektchef Søren Kastoft, tlf. 33 66 35 83 / 22 70 65 34, sorkas@tmf.kk.dk.

 
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Trafik
Postboks 450
1505 København V
Tlf: 33 66 33 66
E-mail: trafik@tmf.kk.dk
Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Telefontider:
Mandag - fredag: 9.00 - 15.00
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212