Vanløse får egen upcoming festival

04. marts 2010
Vanløse får nu også sin helt egen festival: Stairway. Og den finder allerede sted fredag 5. marts.
When the Saints Go MachineLigesom Start-festival, der i sin tid begyndte som en lille lokal festival på Vesterbro, satser Stairway festival på at blive en tilbagevendende begivenhed, som præsenterer spændende upcomingbands koblet med progressive, mere etablerede bands.

I de senere år er der sket en gevaldig udvikling i Vanløse, og Stairway festival er bare et af tegnene på, at Vanløse er ved at være en dynamisk bydel, hvor masser af spændende musikalske initiativer vinder frem. Stairway festival er et samarbejde mellem øvelokalekomplekset Kirk1 og Kulturstationen Vanløse. Kirk1 rummer mere end tredive ambitiøse bands og solister fra hele København, og ligger i en gammel hæftemaskinefabrik i en baggård på Kirkebjergallé i Vanløse.

Navnet Stairway betegner idéen om, at ikke-etablerede musikere får en mulighed for at udvikle sit talent og komme et par skridt op af rangstigen. Desuden er navnet også inspireret af Van Morrisons sang ”Vanlose Stairway”, som han skrev i 1982 til sin daværende kæreste Ulla Munch, der boede på 4. sal i Vanløse. Morrison beskriver i sin sang, hvordan trappen fører hele vejen til månen og stjernerne…Alt tyder på, at Stairway festival kan nå samme højder…

Stairway Festival fredag d. 5 marts
: 10 skridt fra metro og S-tog

Torvescenen kl. 15-20
: Det Sidste Værelse, Violmace, Corrosive Minds og Right Up Your Alley Der er fri entré.

Kulturstationen Vanløse kl. 20-24
: Christina Groth, Metric Noise, When Saints Go Machine, Sterling, Bodebrixen m.fl.

Basement kl. 24-04
: Afterparty med Chief 1

Entré i alt: 150 kr.

Se mere på kulturstationen.kk.dk
 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212