Kom til Havnens Dag på Højbro Plads

08. september 2010
Søndag den 19. september kan børn og deres forældre fange fisk og røre ved krabber og høre om havnens vandkvalitet, når der afholdes Havnens Dag.
foto af barn med far, der kigger på fisk i akvarieHavnens Dag afholdes søndag den 19. september på Højbro Plads fra kl. 11 – 15. Alle aktiviteter er gratis:
  • De modigste kan trykke klo med krabberne i følebassinet 
  • De mindste kan lege ål i rusen og selv fange fisk 
  • De kunstneriske kan lave smukke postkort af havalger 
  • De nysgerrige kan opleve udstillingen om havnen og få svar på spørgsmål om havnens vandkvalitet 
  • Alle kan forundres over de store akvarier med havnens fisk.


Det er Øresundsmiljøskolen, Botanisk Museum og Teknik- og Miljøforvaltningen, der står bag arrangementet.

Læs mere på www.kk.dk/naturvejledning

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212