Flere parkeringspladser på Nørrebro

01. februar 2012
De Gamles By er blevet offentlig vej - det betyder, at der nu er yderligere 125 betalingsparkeringspladser tilgængelige i området.
Kortudsnit af De Gamles By

Fra den onsdag den 1. februar 2012 har vejene i De Gamles By fået status af offentlig vej. Det betyder, at de afmærkede parkeringspladser herefter indgår i den kommunale betalingsparkeringsordning. Beboere med beboer- og erhvervslicens til zone ST (Sankt Hans Torv) kan benytte parkeringsmulighederne på samme vilkår, som i resten af zonen. Der må kun parkeres i de afmærkede parkeringsbåse.


Det er i første omgang ca. 125 parkeringspladser der er til rådighed, men parkeringskapaciteten udbygges senere i år, så det sammenlagt når op på 198 pladser i området.Følgende veje er nu åbnet for almindelig kommunal betalingsparkering:

  • Alléen
  • Agnes Henningsens Vej
  • Edith Rodes Vej
  • Hans Kirks Vej
  • Henrik Pontoppidans Vej og
  • Thit Jensens Vej


Parkeringsaftalen fra 2011, som et flertal i Borgerrepræsentationen stod bag, har medført at flere veje og parkeringspladser, der før har haft en særstatus, nu åbnes for offentlig parkering, med vilkår der er magen til de vilkår der gælder i resten af betalingszonerne i København.

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212