Debataften om byen for alle
København skal være en blandet, tryg og varieret by med boliger i alle prisklasser, og hvor mennesker fra
forskllige kulturer og samfundslag lever dør om dør.
Vi mener, at København skal være en by for alle. Hvad mener du?
Reportage
300 unge som gamle med en holdning til, hvordan København skal udvikle sig i fremtiden var til stede da
spørgsmålet ”Er København en by for alle?” kom for retten.
København dømmes hermed til
Det var engagerede borgere og energiske brugere af København, der satte retten. København betragtes stadig
som en mangfoldig by med plads til alle, men holdningen er, at København er ved at blive en mere opdelt by med
ghettoer og integrationsproblemer, hvilket bl.a giver sig udslag i skolerne. Hvordan skaber vi blandede
boligområder, når de fleste mennesker helst vil bo i nærheden af nogle, der ligner dem selv? Christiania blev
nævnt som vigtig for byens mangfoldighed.
Prisudviklingen på boligmarkedet gør det ikke nemmere at skabe et rummeligt København,
da hverken indvandrere eller familier med mellemindkomster har råd til at bo i visse dele af byen. Dette udgør i
sig selv en stor barriere, hvis byen i fremtiden skal fremstå mere blandet og integreret. Selv prisen på
andelsboliger nærmer sig ejerboligerne!
Nye redskaber skal sikre mangfoldighed
Anden halvdel af retssagen handlede om de muligheder, kommunen har for at sikre en bæredygtig udvikling med
plads til forskellighed. Hvad kan kommunen gøre ved de stigende boligpriser? Både vidner og borgere var enige
om, at Københavns Kommune kunne/burde gøre langt mere. Samtidig kom det også frem, hvor begrænsede
handlemuligheder kommunen egentlig har, hvilket også gælder boligselskaberne pga. deres kringlede styring. Nye
redskaber er helt afgørende, men viljen til at turde risikere det uplanlagte, skal også være til stede.
Rammen for debatten
Rammen for debatten blev skabt af Pernille Stensgaard (Weekendavisen) og Peder Bundgaard (Tegner og
Illustrator i De 5) som advokater for to vidt forskellige synspunkter for, hvordan Københavns tilstand er: Er den
blevet for pæn og præget af parcelhusmentalitet, eller er den netop nu mangfoldig, fordi den også rummer plads til
børnefamilier?
En række bykyndige udgjorde et panel med vidner, Lars Olsen (forfatter, Det delte Danmark), Nicolai Carlberg,
etnolog, Thorkild Ærø, forskningschef SBI, Michael Lodberg Olsen, foreningen Narkoløsninger Vesterbro, Birgitte
Mazanti, Københavns Universitet, Jesper Nygaard, direktør KAB, Mats Olsson, Malmø, og Leif Olsen,
ejendomsmægler. Der var mange københavnere med som jury, hvor overborgmester Ritt Bjerregaard var
formand.