En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen kan bestemme:
Lokalplanen gælder fremtidige forhold. Den er altså ikke til hinder for, at nuværende bebyggelse kan blive liggende. Den hindrer heller ikke, at den hidtidige anvendelse af bygninger og ubebyggede arealer kan fortsætte – hvis det er lovlige forhold.
Der skal laves lokalplan, før der kan gives tilladelse til:
Desuden skal der laves lokalplan for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Der er ingen faste regler for, hvad ”større” betyder. En tommelfingerregel er, at 40 boliger eller 2.000 m2 erhverv betragtes som ”større”. Men det afgørende er, hvor meget det nye byggeri ændrer miljøet, og hvor følsomt miljøet er.Et forslag til lokalplan giver bl.a. naboerne, andre myndigheder og foreninger mulighed for at kommentere forslaget før planen vedtages endeligt, eventuelt i ændret form på baggrund af indsigelser.
Lokalplanen er bygget op med paragraffer, kort og illustrationer. Planen tinglyses på hver ejendom i lokalplanområdet. Et forslag til lokalplan ledsages af en redegørelse. Den fortæller om baggrunden for lokalplanforslaget, fx et ønsket byggeri. Desuden beskriver den lokalplanområdet og kvarteret, planforhold i området, trafikale og andre miljømæssige konsekvenser af forslaget mv. I modsætning til selve lokalplanen er redegørelsen ikke juridisk bindende. Københavns Kommune har dog valgt nu at optrykke redegørelsen sammen med den tinglyste lokalplan. Dette sker af hensyn til fremtidige ”brugere” af lokalplanen, der ofte bedre forstår hensigten med planen ved at læse redegørelsen.
