Politik og Indflydelse
 
 
Illustration af København

Revisionen, Borgerrådgiveren og Beredskabskommisionen


Revisionen
Borgerrepræsentationen har besluttet, at den lovpligtige revision af Københavns Kommune fra og med regnskab 2009 skal varetages af en ekstern revisor. Det betyder, at Revisionsdirektoratet afvikles efter færdiggørelse af revisionen af regnskab 2008.

Revisionsdirektoratets arbejdsområde omfatter revision, rådgivning mv. af samtlige regnskabsområder under Københavns Kommune. Endvidere revideres regnskaberne for en række ikke-kommunale virksomheder.

Den Interne Revisions opgaver består bl.a. i at bistå kommunens revisor i dennes varetagelse af den lovpligtige revision, understøtte god og effektiv økonomistyring i kommunen samt yde rådgivning og assistance til forvaltningerne inden for økonomistyring og revision.

Intern Revision etableres pr. 1. januar 2009.


Borgerrådgiveren

Borgerrådgiveren er etableret af Borgerrepræsentationen for at gøre det lettere for borgere, brugere og erhvervsdrivende i kommunen at klage. Formålet er at styrke dialogen mellem borgerne og forvaltningerne og sikre, at klager bruges til at forbedre kommunens sagsbehandling og betjening.

Borgerrådgiveren tager imod henvendelser fra borgere, brugere og erhvervsdrivende, som ønsker at klage over kommunens sagsbehandling og betjening, personalets optræden eller udførelsen af praktiske opgaver. Borgerrådgiveren kan også mægle i sager om diskrimination.

Borgerrådgiveren bistår desuden med vejledning om mulighederne for at klage over kommunens afgørelser mv.

Borgerrådgiveren kan udtale kritik og afgive henstillinger til forvaltningerne i konkrete klagesager og giver på baggrund heraf generelle anbefalinger til Borgerrepræsentationen i sin årlige beretning med henblik på, at klager bruges til at forbedre kommunens sagsbehandling og betjening.


Beredskabskommissionen
Beredskabskommissionen har ansvaret for den umiddelbare varetagelse af redningsberedskabet og de opgaver, der fremgår af beredskabslovens §§ 34-37.


Beredskabskommissionens ansvarsområder vedrører følgende opgaver, som varetages af Københavns Brandvæsen:

  • Redningsberedskabet
  • Forebyggende brandtjeneste
  • Den koordinerende beredskabsplanlægning
  • Drift og vedligeholdelse af redningsberedskabets bygninger, herunder offentlige beskyttelsesrum, kommunale kommandocentraler og øvelsesanlæg, redningsberedskabets materiel m.v.
  • Uddannelse af redningsberedskabets personel


Opgaver i henhold til Borgerrepræsentationsbeslutning:


  • Pionertjeneste, herunder vanddykkere
  • Røgdykkertjeneste



Opgaver, der varetages i henhold til samarbejdsaftaler (udsnit):


  • Assistanceaftale med Vestegnens Brandvæsen
  • Rådgivning til andre kommuner vedr. brandteknisk byggesagsbehandling
  • Rådgivning til offentlige institutioner om supplerende brandforebyggende foranstaltninger

 
 
Henvendelse Henvendelse
Borgerrepræsentationens Sekr.
Rådhuset
1599 København V

Tlf: 33 66 21 21
Fax: 33 66 70 00
E-mail: brsek@okf.kk.dk
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212